
Slåbrock Trio rammer
også Hørby i 2017
5. januar 2017 - kl. 5:45 - af 020838
Nordjyske Slåbrock Trio er vågnet efter nytårsaften og melder klar til en ny runde Træls-koncerter i 2017.
Den populære trio i Slåbrock Bands fodspor og stadig med Kjeld Torbjørn som chauffør rammer også Hørby og indleder i Frederikshavn torsdag 26. januar på Freddys Bar.
Søndag 29. januar spiller trioen på Folkestedet i Århus og kommer indtil videre også til Hjørring, Vadum, Hørby, Brønderslev, Hals, Aalborg, Hjørring, Åbybro, Jelling, Lønstrup, og flere datoer og lokaliteter kommer til.
Der er hos de travle musikere stadig plads til flere koncerter som Slåbrock Trio, så send en besked fra deres hjemmeside, hvis I trænger til en Slåbrock koncert.
Spillesteder i 2017:
To 26. januar kl. 21: Freddy’s Bar, Frederikshavn
Sø 29. januar kl. 14: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus
Lø 04. februar kl. 20: Det Bette Hotel, Hjørring
On 1. marts kl. 19: Aktivitetscenter Solvang, Vadum
Fre 3. marts kl. 20: Klubhuset, Hørby
Lø 4. marts kl. 20: BASaren, Brønderslev
Lø 25. marts kl. 20: Hals Skole
Ti 4. april kl. 19,30: Trekanten Kulturhus, Aalborg Øst. Arr: Aalborg Country Music Club
To 6. april kl. 20: Café Chick Oldschool, Hjørring
Sø 23. april kl. 14: Kulturcenter Jammerbugt, Aabybro
To 25.- Lø 27. maj: Jelling Festival – nærmere tidspunkt senere
To 3. august kl. 20: Den Blå Café – Gl. Biograf, Lønstrup
Kjeld Torbjørn spiller ikke selv noget instrument – her ligger sagen i de allerbedste hænder hos de to øvrige, Ole Albrechtsen og Andreas Svaneborg. Men han synger gerne for.
– Ikke for at prale, men…. Jeg er ofte er blevet sammenlignet med Bob Dylan. Og med Anne Linnet. Siger Kjeld Torbjørn – og tilføjer med sit karakteristiske skæve grin: – Præcis som de to, så havde jeg heller aldrig fået lov at synge, hvis ikke jeg selv havde skrevet sangene.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Slåbrock Trio rammer
også Hørby i 2017' til en bekendt