Flere huse til salg
i Frederikshavn Kommune
3. januar 2017 - kl. 10:27 - af 020838
Udbuddet af villaer og rækkehuse er faldet i Nordjylland og i Hjørring Kommune. Kun i Frederikshavn Kommune er der flere huse til salg nu end for et år siden.
Det er sværere at få fingrene i drømmehuset sammenlignet med året før. Antallet af huse udbudt til salg endte ved årets udgang på et lavere niveau end året før.
Samlet set endte antallet af villaer og rækkehuse til salg ved årets udgang 1,1 procent lavere i 2016 sammenlignet med 2015. Udbuddet har i særlig høj grad været faldende i kommunerne uden for landets større byer, hvor antallet af salg også ofte har ligget over niveauet fra året før.
Antal udbudte villaer og rækkehus Ændring i forhold til ultimo 2015
Hele landet 38.127 -1,1 procent
Region Hovedstaden 5.513 1,4 procent
Region Midtjylland 9.667 – 1,6 procent
Region Nordjylland 5.651 – 3,2 procent
Region Sjælland 6.727 3,0 procent
Region Syddanmark 10.568 – 3,4 procent
-Årsagen til det lave udbud skal findes i tre faktorer: Et meget højt antal bolighandler i 2016, den faste lave rente, og den kortere salgstid. Det er ydermere bemærkelsesværdigt positivt, at vi har set et så aktivt boligmarked året igennem samtidig med en støt stigning i boligpriserne, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Hvor ejendomsmæglerne havde færre hus-til-salg-skilte i vinduerne end året før, er udbuddet af ejerlejligheder steget med 0,9 procent og udbuddet af fritidshuse steget med 0,7 procent i forhold til ultimo 2015.
Der er store regionale forskelle i udviklingen af antal lejligheder og sommerhuse udbudt til salg.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flere huse til salg
i Frederikshavn Kommune' til en bekendt