
Nytårskommentar:
Skal der være fest…
1. januar 2017 - kl. 22:50 - af 020838
Skal der være fest så lad der blive fest. Sådan nogenlunde må en borger have tænkt, da ved kommende fyrede et rødt nødblus af fra Haldbjerg området syd for Frederikshavn. Disse røde nødraketter, der er forbeholdt søfarende, der er i havsnød eller overhængende livsfare.
Det er selvfølgelig forkasteligt, at de røde nødblus bruges til at festligholde en Nytårsaften, men det er desværre efterhånden så udbredt, at man dårlig kan blive ved med at forarges over det.
I dette tilfælde dalede nødblusset langsomt ned over Transportcenter Nord og udbrændte på taget af en parkeret lastbil, der holdt imellem dieselstanderne på pladsen.
Jeg skal ikke male Fanden på væggen, men hvad sådan en situation kunne have udviklet sig til tør jeg slet ikke tænke til ende. Lad nu de nødblus ligge Nytårsaften. Ingen aner, hvor de daler ned og ligger og brænder ud.
Godt Nytår.
med venlig hilsen
Jens Hedegaard
Vangen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nytårskommentar:
Skal der være fest...' til en bekendt