Vi skåler, fester og skyder, men
hvorfor holder vi Nytår?

31. december 2016 - kl. 12:04 - af 020838

Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangsituation – med alt hvad dette indebærer

I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift – men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og “ubrugt” ligger foran én.

Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt – eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi.

Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Overgang, der er særligt vanskelige eller farlige, bør man enten have bistand til, eller udføre på en særlig måde.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd historie-online.dk som har meget mere om det at fejre nytår – klik her

Nytår i kirken
Nytåret handler også i kirken om at sige farvel til det gamle år og se frem mod et nyt. Her bliver dagen markeret med en bøn, hvor vi siger tak for det gamle år og beder for det nye år. Hvert andet år handler prædikenen om Fadervor. Læs mere her.