Sæby flot repræsenteret ved<br> uddeling af erhvervspriser

Sæby flot repræsenteret ved
uddeling af erhvervspriser

28. december 2016 - kl. 12:20 - af

-Det betyder rigtig meget at være indstillet til Iværksætterprisen, for det tyder jo på, at vi har gjort noget rigtigt.

Det konstaterer Kurth Larsen, der i 2016 åbnede Sæby Sports Café i Pindborggade, hvilket har givet ham nomineringen til Iværksætterprisen, der uddeles ved Erhvervshus Nords Vækst og Vilje arrangementet i Det Musiske Hus i Frederikshavn fredag den 20. januar.

Sæby er flot repræsenteret, når der for syvende gang skal der findes en vinder af Iværksætterprisen, som gives til en virksomhed eller virksomhedsleder, som inden for de seneste fem kalenderår har etableret eller overtaget en virksomhed i Frederikshavn Kommune og der igennem bidraget positivt til den erhvervsøkonomiske udvikling.

De fire indstillede til Iværksætterprisen er: Sæby Sportscafé, Hotelpension Aahøj i Sæby, Jacob Jensen kendt fra Jacobs Fiskerestaurant og Spiseriet, som han åbnede i 2016 lige over for sportscaféen, samt fra Fridas, som han åbnede i Frederikshavn. Den sidste kandidat er Jesper Winther – kendt for Skagen Fiskerestaurant, Skagen Bjesk og Skagen Seaside.

Frederikshavn Erhvervsråds Vækst og Vilje Erhvervspris
Sæby er også repræsenteret i feltet af 17 indstillede til Frederikshavn Erhvervsråds Vækst og Vilje Erhvervspris 2016, som uddeles samme dag. Harde Staal Aps, Nordmark Maskinfabrik A/S, DMTonline Aps (Dansk Microbølge Tekniker) samt Polyteknik A/S og Svend Aage Christiansen begge fra Østervrå er kandidater.

Kandidater kan indstilles til Vækst og Vilje Erhvervsprisen af de tre lokale erhvervsforeninger i Sæby, Frederikshavn og Skagen, handelsstandsforeningerne i byerne og Turisthus Nord, der er de tre turistforeninger i kommunen.

Prisen gives til en virksomhed, person eller organisation, som har ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med erhvervsudviklingen i Frederikshavn kommune.

De 17 kandidater til Vækst og Vilje Erhvervsprisen 2016 er: DMTonline Aps, Nordmark Maskinfabrik A/S, Harde Staal Aps, Polyteknik A/S, Svend Aage Christiansen, Scanel International A/S, Mikkel Seedorff Sørensen adm. direktør Frederikshavn Havn, Emilievejs Slagterforretning ApS, Elling Tømmerhandel A/S, Kvissel Tømrersjak ApS, Café Stæhr, Karstensens Skibsværft A/S, Gitte Henning A/S, Launis A/S, FF Skagen A/S, Skagen Havn og Jakobs Café & Bar.

– Vi har endnu en gang et bredt felt af virksomheder og personer, som har været med til at sætte et positivt præg på vores lokale erhvervsudvikling. Formålet med prisen er netop at hylde de dygtige virksomheder og erhvervsledere i vores område, som gør det fantastisk godt og gør en forskel for vores lokalområde, siger Karl Erik Slynge, formand Frederikshavn Erhvervsråd.

Vækst og Vilje er arrangeret af Erhvervshus Nord, Arena Nord og Frederikshavn Kommune med Spar Nord som hovedsponsor. Årets indlægsholder er Ellinor Sæther, der står bag Sæther Nordic A/S.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby flot repræsenteret ved
uddeling af erhvervspriser'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger