
Haveredskaber, tv, og spiritus
stjålet ved indbrud i fritidshus
20. december 2016 - kl. 9:27 - af 020838
Tyve har begået indbrud i et fritidshus på Strandgården i Sæby. Tyvene kom ind i sommerhuset ved at afliste en rude til et værelse – og stjal en motorsav, en hækklipper, et Tv samt diverse vine og spiritus.
Kontakt Nordjylland Politi på telefon 114, hvis du ved noget eller tilbydes hælervarer.
Undgå indbrud i JULEN
Aftal med din nabo, at I holder øje med hinandens boliger! Opmærksomme naboer er øverst på indbrudstyvens hadeliste. I kan hjælpe hinanden med at få det til at se ud som om, der altid er nogen hjemme.
Imens mange danskere nyder andesteg og juletræ hos familien, tager indbrudstyven på arbejde. Når de fleste er inden døre, kan han nemlig arbejde i fred der, hvor der ikke er nogen hjemme.
Så for at undgå juleindbrud, skal du få det til at se ud som om, der er nogen hjemme:
Tænd lys i et par værelser
Lad lyset og radioen tænde og slukke ved hjælp af et tænd-og-sluk-ur. Du skal ikke lade lyset være tændt konstant – det afslører, at du ikke er hjemme
Få naboen til at tømme postkassen og fylde affald i din affaldsspand
Sørg for, at der er en bil i din carport
Sæt friske potteplanter i vindueskarmene
Hvis du bor i etageejendom, så få naboen til at lægge gulvmåtten ned, når der er blevet vasket trapper.
Gør det mindre attraktivt for tyven, at bryde ind i dit hjem
Sørg for, at tyven ikke kan se dine værdifulde ting gennem vinduet
Sørg for, at din bolig kan ses fra nabohuse og vejen. Det kan være, du skal klippe hækken eller gøre plankeværket lavere.
Døre og vinduer skal være forsvarligt lukkede og låste, når du forlader dit hjem
Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Hvis du har en stige, så lås den fast.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Haveredskaber, tv, og spiritus
stjålet ved indbrud i fritidshus' til en bekendt