Torsdag begynder sæsonen<br> for årets fyrværkeri

Torsdag begynder sæsonen
for årets fyrværkeri

14. december 2016 - kl. 19:34 - af

Torsdag lyder startskuddet for fyrværkerisæsonen, og i den forbindelse kontrollerede politiet tidligere på ugen nogle af de lastbiler, der transporterer det fyrværkeri, der fra torsdag sættes til salg i butikkerne.

Politiet tjekker, at krudtet er forsvarligt opbevaret, og at de påkrævede dokumenter, uddannelse af chaufføren og sikkerhedsudstyr er i orden, når man kører med sprængfarligt gods.

Disse kontroller fortsætter i hele december, hvor krudtet kører på de danske veje.

Må kun fyres af mellem 27. december og 1. januar
Fyrværkeriet er i handlen frem til den 31. december, men husk, at selv om du køber det nu, må du først fyre det af mellem 27. december og 1. januar, understreger politiet.

Fyrværkerisæsonstarten markerer også starten på SKAT, Sikkerhedsstyrelsen og politiets fælles indsats mod ulovligt fyrværkeri, som for eksempel de dødsensfarlige krysantemumbomber.

Det skal man holde sig langt fra. Ud over at det ulovlige krudt er farligt og utilregneligt, er al besiddelse, køb og salg af det strafbart.

I værste situation, hvor nogen kommer til skade eller dør som følge af ulovligt krudt, kan det koste fængselsstraf for de ansvarlige. Hvis du er vidende om handel med eller besiddelse af ulovligt fyrværkeri – eller finder det efterladt – bedes du straks kontakte politiet på telefon 114.

Læs mere her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Torsdag begynder sæsonen
for årets fyrværkeri'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger