Vigtigt med tilbud om<br> at passe børn hjemme

Vigtigt med tilbud om
at passe børn hjemme

1. december 2016 - kl. 7:15 - af

Ditte Sørensen er som forælder rigtig glad for muligheden for at passe egne børn i hjemmet og fortæller her sin historie:

Hjemme hos os er vi meget begejstrede over Frederikshavn Kommunes modige beslutning om at benytte ordningen Tilskud til pasning af eget barn. En løsning, der sikrer, at tilskuddet til pasning følger barnet og et stærkt signal om at kommunen prioriterer de yngste i samfundet og børnefamilierne.

Det er en kærkommen mulighed for vores (snart) et-årige søn og fire-årige datter, der nu kan være sammen med en forælder hele år 2017. En løsning der passer alle i familien rigtig godt.

Udover at det giver mulighed for at børnene kan få en rolig hverdag i trygge rammer, med legestue og besøg hos andre hjemmebørn, giver det en frihed til os voksne.

For mig der skal være hjemme sammen med dem, betyder det at jeg ikke skal bekymre mig om at få puslespillet med aflevering, afhentning og trafikkaos i Limfjordstunellen til at gå op.

For børnenes far betyder det, at han fortsat kan prioritere sit job højt og derudover betyder det for eksempel for hans arbejdsplads, at der ikke bliver behov for barnets første sygedag, da der altid er en forælder hjemme.

Jeg har op til barslen arbejdet i Aalborg, hvilket på grund af transporttid har betydet en lang dag ude af hjemmet for barn og voksen.

Det var bare ikke den bedste løsning for os og nu hvor denne barsel lakker mod enden, var vi begyndt at overveje hvilke andre muligheder vi havde.

Inden tilskuddet blev vedtaget, var vi i overvejelser om at flytte til en kommune nærmere Aalborg for at mindske transporttid, men de overvejelser er lagt på hylden nu, hvor Frederikshavn Kommune tilbyder det vores familie allerhelst vil have – muligheden for at have tid sammen derhjemme.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vigtigt med tilbud om
at passe børn hjemme'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER