Frygter tilskud til pasning<br> af egne børn bliver fiasko

Frygter tilskud til pasning
af egne børn bliver fiasko

1. december 2016 - kl. 6:46 - af

Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune får mange roser fra forældre for at have besluttet at benytte sig af den mulighed, som Dagtilbudsloven rummer om at lade pengene følge barnet i forhold til det tilskud, som gives til pasning.

Hidtil har forældre kunne modtage tilskuddet og bruge det til pasning i såvel kommunale som private pasningstilbud. Som udgangspunkt har alle således kunne varetage pasning af et barn fra 0-6 år med tilskud fra kommunen, lige med undtagelse af barnets forældre.

Beslutningen om lade tilskuddet følge med barnet fuldt ud gælder en prøveperiode på et år, og forældre skal i løbet af et par uger have ansøgt.

Det forstår en gruppe forældre slet ikke og frygter, at ordningen bliver en pseudo-ordning, som primært figurerer på papiret, men ikke reelt ikke kan bruges af ret mange. Dette fordi, at man har sat ansøgningsfristen til medio december 2016, forklarer en af forældrene Kathrine Møller fra Sæby.

-Det er blot få uger siden, at det kom på kommunens hjemmeside, og de fleste ved slet ikke, at muligheden for at få tilskud til pasning af egne børn eksisterer. Derudover vil ingen fremtidige og potentielle tilflytterbørnefamilier kunne gøre brug af det, ligesom at det for folk i arbejde, barsel osv. er umuligt at kunne reagere.

-Det er mere eller mindre en katastrofe for den ordning, som ellers er sådant et godt tilbud – ikke mindst som trækplaster til at få børnefamilier hertil, ligesom det kan være med til at fastholde de børnefamilier, der er her, idet det giver familierne øget fleksibiliet. Samtidig kan det aflaste institutioner i forhold til mangel på institutionspladser.

Vi anbefaler kraftigt, at politikerne på deres møde torsdag den 1. december, vil ændre ansøgningsfristen, så der kan søges i hele forsøgsperioden – altså også hele næste år med, siger Kathrine Møller.

Derved vil det blive en reel 1 årig forsøgsperiode og ikke som nu, hvor der vel i praksis nærmere er tale om en 1 måned forsøgsperiode, som ikke vil være retvisende i forhold til efterspørgslen for tilbuddet eller få høstet alle de positive effekter, som ordningen rummer, fortsætter hun. Alt andet vil være rigtig uhensigtsmæssigt for effekterne af ordningen.

Der lægges op til en evaluering af ordningen i efteråret 2017 i forhold til om selve ordningen skal forlænges eller blive fast tilbud, men netop dette er dog yderst problematisk, når der ikke evalueres på et pålideligt grundlag, vurderer Kathrine Møller, og henviser her igen til behovet for at forældre får lov at ansøge i hele år 2017.

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 3. november 2016, at tilskudssatsen til ”pasning af egne børn” fastsættes til 75 procent ligesom til privat pasning.

Det svarer til, at tilskuddet til børn i alderen 24 uger til og med 2 år og 11 måneder er 5.115 kr. pr. måned i 2017. Til børn mellem 2 år og 11 måneder og frem til skolealderen er beløbet 3.174 kr. pr. barn.

Tilskud til pasning af egne børn kan som minimum udbetales for 8 uger og maksimalt for en etårig periode pr. barn, og kun i én sammenhængende periode. Tilskuddet er skattepligtet, og man må ikke modtage anden indtægt samtidig.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frygter tilskud til pasning
af egne børn bliver fiasko'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER