
Uffe Holms nye foredrag
handler om god service
28. november 2016 - kl. 9:26 - af 020838
Erhvervshus Nord har et godt tilbud: Hør Uffe Holms nye foredrag om god service i Frederikshavn den 28. februar.
Uffe Holm har sat sig for at forbedre serviceniveauet i Danmark med foredraget God service vinder altid!
Et emne som Erhvervshus Nord gerne vil sætte fokus på i samarbejde med Frederikshavn Teaterforening, FREDERIK og Turisthus Nord den 28. februar.
Som medlem får du først chancen for at sikre dig billetter til 100 kroner inklusiv gebyr (normalpris 175 kroner).
Uffe Holm inspirerer os til at tænke over, hvordan vi med mere omtanke, empati, situationsfornemmelse og ikke mindst anerkendelse kan gøre vores kollegaers, kunders og vores egen hverdag rigere og sjovere.
Han tager kundekasketten på og synliggør, hvordan medarbejderes kundehåndtering i virkeligheden opleves og motiverer derigennem til væsentlige forbedringer.
Praktiske oplysninger:
Tirsdag 28. februar klokken 18.30 – 20.00 i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Der er 400 pladser, og det er efter først-til-mølle. For mere info og tilmelding – klik her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Uffe Holms nye foredrag
handler om god service' til en bekendt