
Julegaveide: Røgalarmer
redder liv og gi’r tryghed
23. november 2016 - kl. 7:39 - af 020838
Vi har fået et rigtig godt tip til en julegaveide, som kan være med til at reddeliv og skabe tryghed – en røgalarm.
Det er en ganske enkelt installation med stor effekt. Den vækker dig, hvis du ligger og sover og den livsfarlige røg nærmer dig og din familie.
Vi bør alle bo med røgalarmer, men det er langt fra alle, der gør det. Tjek også om familiens ældre generation har en røgalarm – og en der virker!
Nordjyllands Beredskab fortæller, at de forleden rykkede ud til brand hos et ældre ægtepar. Der var gået ild i en el-vandvarmer og ægteparret havde ikke opdaget branden fordi de lå og sov.
Der var ingen røgalarm i lejligheden, men heldigvis fik en forbipasserende øje på branden og fik slået alarm. Og ingen mistede livet.
En røgalarm sover aldrig –men husk også at afprøve om den du har virker. Sæt et kryds i kalenderen til afprøvning af røgalarmen to gange om året!
Nordjyllands Beredskab har meget mere om det ved at klikke her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julegaveide: Røgalarmer
redder liv og gi'r tryghed' til en bekendt