
Foto-Marie-Louise-Munkegaard
Røde Kors har brug for
flere besøgsvenner
22. november 2016 - kl. 7:06 - af 020838
Der er stor mangel på frivillige til Røde Kors´s besøgstjeneste, så har du overskud og lyst, kan du gøre en verden til forskel.
Vil du være ugens højdepunkt? Bliv besøgsven og gør en forskel, der kan mærkes. En der bare lytter og hjælper?
Som besøgsven får du hurtigt et helt specielt forhold til den person du besøger. Når du banker på døren første gang, er du sikkert lidt nervøs. Men inden længe er venskabet i fuld gang, og du vil opleve glæden ved at være besøgsven, og hvor let det egentlig er at gøre et andet menneske glad.
Du er savnet når du ikke er der, og værdsat for det du gør. En grå tirsdag bliver pludselig lys. Det er op til dig at finde ud af hvad I vil lave de par timer, I har sammen. Du kan godt glæde dig. Dit besøg er et af ugens højde punkter.
Har du det i dig?
Ja, hvis du har hjertet på rette sted og sans for at hjælpe, hvor du kan. Og mod på at få en ny ven.
-Du har tid og overskud en gang om ugen i et par timer
-Du er ansvarsfuld og nærværende
-Du respekterer andre mennesker, som de er
-Du overholder Røde Kors` regler for besøg, bl.a. tavshedspligten
-Du er over 18 år
-Du vil mødes og have en god snak med Besøgslederen i afdelingen.
Det I kan lave:
-Tale om vind og vejr
-Læse, bøger eller avisen højt, gå en tur, at kigge i album,
-Spille skak kort eller andre spil.
-Alt det I finder på sammen.
Hver uge er der 50 frivillige besøgsvenner i Sæby Kommune der bryder ensomheden hos mennesker, der savner selskab. Nogle fordi familie eller venner bor langt væk.
Andre fordi de gerne vil have én at snakke med. Måske trænger de til at have en at gå tur med, måske i kørestol eller bare et frisk pust i hverdagen. Vi kan bruge flere frivillige, siger Lillian Christensen, der er besøgsleder i Sæby Kommune.
Det vigtigste er din holdning til opgaven:
Sådan bliver du besøgsven
Du kontakter besøgslederen i din lokale afdeling Sæby på telefon nummer 98 46 50 29 eller via Røde Kors Hjemmeside www.drk.dk.
Vi mødes og taler om, hvad det vil sige at være besøgsven og hvilke tanker, du har gjort dig om det.
Du kommer med i Røde Kors` netværk af besøgsvenner og får rollen som besøgsven ind under huden.
Vi aftaler, hvornår og hvordan du mødes med din besøgsmodtager første gang igennem mange år i Sæby afdeling.
Lillian Christensen samarbejder med Sæby gamle kommunes ældrecentre og plejehjem og det personale, som er tilknyttet ældre, handicap området, pårørende.
-Der er ganske få, som selv ringer om besøg. Jeg har fået besøgstjenesten til at udvikle sig ved nye besøgsvenner med den gode historie i aviser og annonce og prik på skulderen til venner naboer eller folk, som jeg synes kunne have de medmenneskelige kvaliteter, som jeg lige har brug for.
30 år som besøgleder
-De 30 år, som jeg har været besøgsleder, har lært mig, at en god fortrolighed mellem leder og modtager og besøgsven er alfa og omega.
-Vi ser bort fra religion og politiske grene, for når vi får en henvendelse, handler vi ud fra principperne medmenneskelighed og frivillighed.
-Som besøgsven er du registreret som frivillig og derved forsikret, og du er dermed forsikret via Røde Kors, fortæller Lillian Christensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Røde Kors har brug for
flere besøgsvenner' til en bekendt