
Madfilosofie: Lav din egen
kryddersnaps med havtorn
19. november 2016 - kl. 13:31 - af 020838
Slåenbær og havtorn er naturens bidrag til hjemmelavet kryddersnaps, fortæller madentusiast og blogger, Anne Sofie – kendt som Madfilosofie.
Hjemmelavet kryddersnaps, elsker du ikke bare det til en god frokost ?
I efterårsferien var vi på krydderjagt efter naturens urter. Vi skal nemlig lave hjemmelavet kryddersnaps.
I dag giver hun inspiration til kryddersnaps. Slåenbær og havtorn finder du eksempelvis i Løkken, Lønstrup og Nørre Lyngby og andre steder i andre kommuner ved stranden.
Jeg har spottet rigtig mange havtorn og slåenbær ved Løkken, Lønstrup og Blokhus. De fine bær har godt af en tur i fryseren i et par dage inden de arbejdes med, det gør bærrene sødere og nemmere at arbejde med.
På vores sommerhusferie på Læsø, fandt vi porse og strandmalurt. Fryseren blev fyldt med smukke havtorn fra Blokhus fra sidste weekends mol. Jeg har i den forbindelse lavet havtorn sirup og essens til kryddersnaps eller bjesk om man vil. Ekstraten skal bruges til at lave skønne flasker med god hjemmelavet kryddersnaps.
Læs meget mere ved at klikke her.
Madfilosofie fortæller om sig selv:
Jeg hedder Anne Sofie og er en 36 årig livsnyder, mor til to, hustru, sangerinde, freelance journalist, blogger og madentusiast. Madfilosofie er en livsstilsblog med fokus på mad, vin og livsnyderi. Jeg deler mine egne opskrifter, tips, anmeldelser, erfaringer og anekdoter fra familieliv og karriere – Jeg har sat mig for at nyde livet fuldt ud og få det allerbedste ud af det.
Almindelig Havtorn (Latin: Hippophaë rhamnoides, Engelsk: Sea buckthorn) eller havntorn er en 1-3 meter høj plante, der oftest vokser langs kysterne.
Planten giver spiselige, syrlige frugter mellem september og oktober. Den kaldes også “nordens citron” på grund af den syrlige smag.
Frugterne er også en meget vigtig fødekilde for småfugle om vinteren.
I Danmark er havtorn en udpræget kystnær art, som oftest gror på kalkholdigt sand. Den er hårdfør overfor både vind og saltsprøjt. Sådanne lokaliteter findes blandt andet i Nordvestjylland og de sydøstlige øer. Hvor planten gror inde i landet er det oftest på sand eller grus, for eksempel gamle grusgrave eller i Nordjylland på gamle kystskrænter, da den godt kan lide en tør til middelfugtig jord.
Kilde Naturstyrelsen – se meget mere ved at klikke her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Madfilosofie: Lav din egen
kryddersnaps med havtorn' til en bekendt