Det værste er, at tyven har<br> været inde i vores hus…

Det værste er, at tyven har
været inde i vores hus…

18. november 2016 - kl. 11:43 - af

Vi skriver om det næsten dagligt – indbrud i privat beboelse – og november 2016 har været værre end de tidligere år – faktisk 25 flere indbrud i forhold til samme periode året før i hele Frederikshavn Kommune.

39 af den slags indbrud på de første 17 dage er alt for mange, og politiet har da også straks sat flere kræfter ind på efterforskningen for at give borgere mere tryghed.

Indbrud i sin privat beboelse skaber nemlig stor utryghed, og mange vil nok tænke; kommer de mon igen?

Vi hører mange historier blandt andet om et ældre ægtepar, der oplevede indbrud om natten. Konen var vågnet og gået i køkkenet, mens manden sov videre i soveværelset. I løbet af den korte tid, hvor konen var væk, kravlede en tyv ind af et åbentstående vindue, gik rundt om sengen til modsatte side, hvor konen normalt sov, åbnede hendes taske og pung, tømte den for kontanter og hoppede ud af vinduet igen.

Da konen kort tid efter vendte tilbage, opdagede hun straks den tomme pung og vækkede manden. Bagefter priste de sig lykkelige for, at han ikke var vågnet, mens tyven var i soveværelset.

Det ældre par fortalte senere, at de i lang tid efter episoden var nervøse og usikre og havde det meget dårligt over, at nogen var brudt helt ind, hvor de sov. Mens de sov.

Vi har også en historie fra forleden, hvor en tyv midt på dagen med et koben brækkede et vindue op til soveværelset og stjal alt, der var af værdier i form af computere og lignende, som familien opbevarede i soveværelset.

Familien var til forskellige aktiviteter hele den lørdag, det skete, og da de kom hjem sidst på eftermiddagen, opdagede de i første omgang ikke noget.

Tyven havde nemlig ryddet pænt op efter sig og skubbet alle tegn på sin ugerning ind under sengen. Først da konen undrede sig over, at et par potteplanter stod en lille smule forkert, undersøgte parret vinduerne i soveværelset og resten af huset og fandt tydelige tegn på, at der havde været indbrud. Men kun i soveværelset.

– Tyven kom ind på bagsiden af huset, hvor han havde god tid og fred til at bryde ind. Ingen har set noget mistænkeligt. Hele familien har det dårligt efter den oplevelse, og det værste er ikke, at tyven har stjålet vores computere. Det værste er, at nogen er trængt ind til os og er gået rundt i vores hus. Det er utrygt, og vi har allerede forstærket husets alarmer blandt andet også med et udendørs signal, så naboerne kan høre, hvis nogen bryder ind.

Det fortæller et af de seneste ofre for indbrud i Sæby. Vi er blevet enige med manden om ikke at oplyse hans navn eller bopæl – også af hensyn til familiens børn.

Ser du noget mistænkeligt – en fremmed bil eller personer, der opfører sig underligt og måske observerer området – så ring til Nordjyllands Politi på telefon 114. Opdager du et indbrud, der er i gang, så ring alarmen 112 og fortæl, hvad, hvor, hvem.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det værste er, at tyven har
været inde i vores hus...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER