
Efterlysning: Flint er
set lidt nord for Sæby
16. november 2016 - kl. 20:06 - af 020838
Jakob Christensens hund, der løb hjemmefra i Hjørring, er nu set et par kilometer nord for Sæby.
– Nu tager jeg derned et par nætter i træk og forsøger at få Flint til at få færten af mig og min anden hund. Så håber jeg, han kommer frem, siger Jakob til SæbyAvis.dk.
Flint har været efterlyst mange steder i de to uger, den har været væk, og flere meldinger tyder på, at den er set i Sæby. Har du set Flint, så ring til Jakob på 22 76 29 54.
-Det er meget mærkeligt, at han bare sådan forsvandt. Flint går normalt aldrig uden for matriklen for at tisse, så han må have fået færten af et rådyr eller noget andet, fulgt efter det og har så mistet orientering og er endt i Sæby, gætter Jakob Christensen.
Det er nu 16 dage siden, at Flint forsvandt, og de eneste steder, han har været set, er i Sæby-området blandt andet omkring Gammel Ålborgvej og nu senest nord for Sæby.
Da han ikke er meget til at tage kontakt til fremmede mennesker, er det nok sandsynligt, at han er søgt ud i mere øde områder.
Det bedste, du kan gøre, hvis du ser ham, er straks at ringe til Jakob, som har nogle venner i Sæby, der hurtigt kan rykke ud. Pas på med at skræmme Flint.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterlysning: Flint er
set lidt nord for Sæby' til en bekendt