
Søndag er der udsigt til kø
ved Understed Kirke
11. november 2016 - kl. 7:56 - af 020838
På søndag forventes der atter kø ved Understed Kirke, når billetsalget åbner til koncerten med Die Herren i kirken torsdag den 12. januar 2017 klokken 19.30.
Menighedsrådet arrangerer for anden gang koncert med U2-kopibandet, og det er der store forventninger til.
-Jeg har aldrig i mine 11 år i kirkens historie før set kø ved Understed kirke. Men det var der ved billetsalget til den første koncert, og efter den fine omtale i SæbyAvis.dk har jeg haft telefonstorm. Vi håber, at det bliver et tilløbsstykke igen i år. Tårs kirke var udsolgt onsdag, så mon ikke vi også kan i januar, siger graveren og koncert-arrangøreren ved Understed Kirke Katharina Gadensgaard.
-Og man kan ikke narre graveren til at ligge billetter fra. Salget finder sted fra søndag den 13. november klokken 14 til 16, fortæller graveren.
Billetsalget finder sted i Understed Menighedshus, og der bydes på kaffe og julesmåkager. Prisen for billetterne er 150 kroner, og der kan maksimalt købes otte styk per kunde.
Se mere ved at klikke her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Søndag er der udsigt til kø
ved Understed Kirke' til en bekendt