
Arnold Andersen skriver
bog om “Hestearbejde”
10. november 2016 - kl. 0:18 - af 020838
Arnold Andersen er snart klar med den 14. i rækken af bøger, som han har skrevet på grundlag af en stor interesse for trafikhistorie samt for bygnings- og landskabskultur.
Forfatteren fra Sæby har i sit forfatterskab gennem en årrække også bidraget med historiske fortællinger til SÆBYBOGEN, og andre trykte medier.
-Første gang jeg fik noget udsendt på tryk var i 1948, ”Teknik er min Hobby”. Nutrykkes på livet løs på bogen ”Hestearbejde”, og den skulle blive færdig til at kunne udgives på ”Retfærdigheden” i Algade i Sæby fredag den 9. december klokken 15, fortællerArnold Andersen.
”Hestearbejde” er et illustrativt tilbageblik på, da vi ved arbejdshestens hjælp gik fra bonde- til industrisamfund.
I bogens forord kan man læse følgende:
Hestekøretøjerne, som vi kendte dem for halvtreds år siden, og længere tilbage er for længst borte fra vore marker og veje – man kan vi vist med sindsro sige – tiden er gået. Bortset fra, at hestene stadig er her – om end kun på hobbyplan, mener jeg, det er på tide og få genopfrisket, hvordan det var, da der var heste og køretøjer alle vegne.
Der svæver et spørgsmål, der ligger lige for – hvorfor skrive om arbejdshestens historie? – her må svaret blive – fordi den har fortjent det – og ikke mindst, har fortjent, at få sit eftermæle nedfældet.
Det skal derfor, og uden tøven, handle om arbejdshesten, der gennem årene – fra omkring 1860érne, og frem til omkring 1960érne, trak vores samfundsudvikling fra et solidt forankret bondesamfund, bundet af traditioner, og frem til et samfund, med nye vinkler på den tekniske udvikling i form af et håndværker- og industrisamfund, som dannede porten til vor tids højteknologiske tidsalder.
Bogens billeder, er ledsaget af forklarende tekster på, hvordan arbejdshesten medvirkede til at trække vores samfunds udvikling gennem den betydelige periode fra omkring 1850 – 1950, og med den konsekvens at omkring 500.000 heste i årene frem til omkring 1965 blev droppet til fordel for traktorerne.
- Arnold Andersen er en flittig forfatter.
Stort arbejde at finde billederne
– Der har ligget et stort stykke arbejde i at udvælge og finde frem til de mange billeder til illustration af arbejdshestens historie på landsplan, og det er mit håb, at læseren vil bifalde mit valg af billeder med forklarende tekster, som beskriver denne udvikling, siger Arnold Andersen.
-Det må her være på sin plads, at fortælle læseren, at jeg som bogens forfatter, med mine 85 år på bagen, og med mine 75 års opsparede viden og erfaring, har været iagttageren af, og har set, hvordan det foregik, og hvordan der gennem årets gang blev arbejdet med hestetrukne redskaber og vogne, på marker, og på gader og stræder.
Derudover er der gået en årrække, hvor jeg har haft lejlighed til at supplere min viden gennem faglitteratur, og naturelle studier, som grundlag for, at jeg har turdet gå i gang med dette værk, om arbejdshestens historie.
Til mit store held, havde mit fædrene ophav næsten den samme interesse. I begyndelsen af 1930’erne, havde han som hobby, at fotograferede arbejdssituationer på landmandens mark, og som han gerne gjorde det, når der var heste involveret.
På den tid, var det endnu ikke blevet almindeligt for hvermand, at gå rundt og fotografere arbejdssituationer, og da slet ikke på landmandens mark. Kameraet, som min far anvendte, var et enkelt og simpelt konstrueret Agfa box kamera, af årgang 1932, med træspole, og med et billedformat på 6×9 centimeter.
- Hestegang med dobbelt bom på herregården Bangsbo. Ukendt fotograf.Arkiv. Nordjyllands Kystmuseum.
- Thor Bryggeriet i Randers.Ukendt fotograf. Randers Byhistoriske Arkiv.
- Salatfadet i Aarhus 1911. Ukendt fotograf. Arkiv: Den Gamle By, Aarhus
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt