
Lægerne Aahaven i Sæby søger sygeplejerske
8. november 2016 - kl. 0:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sygeplejerske med erfaring fra almen praksis eller relevant ambulatorie-/sygehuserfaring søges til en stilling på ca. 30 timer/uge.
Vi er et kompagniskab med 2 faste læger, uddannelseslæger, 1 sygeplejerske og 1 sekretær.
Vi forventer, at du kan arbejde sammen med friske kolleger i en hektisk hverdag med det, der medfølger af selvstændige beslutninger, afbrydelser, akutte patienter mm. Det kræver fokus, fleksibilitet og evne til at bevare overblikket.
I vores klinik er faglighed, respekt for patienterne og hinanden, humor og arbejdsglæde centrale værdier.
Du vil få din egen konsultation og stor variation i arbejdsopgaverne. Laboratoriearbejde, LFU, EKG, urinundersøgelser, vaccinationer, sårpleje. Akutte patienter samt kronikerkontroller (DM, KOL, BT mm.). Yderligere diverse småopgaver tilhørende almen praksis.
Vi er midt i en akkrediteringstid og forventer, at du har lyst til at kvalitetsudvikle i den forbindelse.
Autorisation skal kunne eftersendes pr. mail. Ansøgningsfrist den 14. november. Ansøgere indkaldt til samtale vil få besked efter kl. 15.00 mandag den 21. november.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt efter kl. 15.00, onsdag den 23. november.
Ansættelse den 1. januar 2017.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lægerne Aahaven i Sæby søger sygeplejerske' til en bekendt