
Frederikshavn kommune søger administrativ medarbejder
7. november 2016 - kl. 12:50 - af Henrik Christensen
Administrativ medarbejder til i rotationsvikariatet i 6 måneder i Center for Bibliotek og Borgerservice. Stillingen er på 37 timer/uge.
Vi søger en energisk og dygtig vikar i 37 timer/uge i Center for Bibliotek og Borgerservice til at varetage alsidige administrative og praktiske opgaver.
Hvem er vi?
Bibliotek & Borgerservice i Frederikshavn Kommune er et stort center med cirka 120 medarbejdere fordelt på fem biblioteker, tre borgerservicecentre og et stadsarkiv, som varetager alsidige borgerrelaterede opgaver. Vi har mange forskelligartede tilbud til borgerne. De dækker over bl.a. information om samfundet, almindelig borgeroplysende virksomhed, kulturelle oplevelser, uddannelsestilbud, litteratur mv.
Om stillingen:
Du vil komme til at arbejde tværfagligt med følgende former for opgaver:
- Praktiske opgaver i forbindelse med afholdelse af møder, udstillinger og events
- Tekstproduktion som fx tekst til hjemmesider, pressemeddelelser og lignende
- Aktiv deltagelse i målrettet distribution af centrets tilbud
- Deltage som hjælper ved afvikling af bibliotekets it-kurser og caféarrangementer
Vi forventer, at du:
- Har relevant kontormæssig baggrund og relevante kvalifikationer og kompetencer i forhold til opgaverne
- Kan skabe overblik og tænke i helheder
- Kan arbejde selvstændigt og kreativt
- Har gode samarbejdsevner og er fleksibel
- Kan agere i en omskiftelig hverdag
- Er initiativrig og har blik for, hvor du kan gøre gavn
Der er tale om et rotationsvikariat på 37 timer om ugen og jobbet kan tiltrædes snarest muligt. Da det er en stilling som rotationsvikar er det en forudsætning, at du har været ledig i 26 uger for at opfylde betingelserne for jobrotationsvikar.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt og kan rettes til områdeleder Sofie Olsen på tlf. 29 48 31 80.
Søg stillingen her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn kommune søger administrativ medarbejder' til en bekendt