Stærkt regnskab og en<br> opjustering fra Spar Nord

Foto: Benny Wæhrens

Stærkt regnskab og en
opjustering fra Spar Nord

2. november 2016 - kl. 15:00 - af

Spar Nord kommer ud af de første ni måneder af 2016 med et overskud på 690 millioner kroner efter skat og dermed en egenkapitalforrentning på 11,9 procent efter skat.

Resultatet betegnes af bankens ledelse som ”meget tilfredsstillende”. På den baggrund opjusterer banken sine forventninger til hele året med 100 millioner kroner.

Robuste indtægter, lavere omkostninger og faldende nedskrivninger på udlån er blandt hovedårsagerne til, at Spar Nord kommer ud af de første 9 måneder af 2016 med et overskud på 690 millioner kroner efter skat og dermed en egenkapitalforrentning på 11,9 procent efter skat.

Resultatet betegnes af bankens ledelse som ”meget tilfredsstillende”, og på baggrund af resultatet opjusterer banken derfor sine forventninger til 2016 med 100 millioner kroner.

Direktøren er godt tilfreds
Administrerende direktør, Lasse Nyby, siger i en kommentar til regnskabet:

– Alt i alt synes jeg, der er grund til at være rigtig godt tilfreds med det regnskab, vi fremlægger i dag. Vi leverer et fornuftigt resultat og en tocifret egenkapitalforrentning – og den underliggende udvikling er positiv på de fleste områder.

Det lave renteniveau og den tiltagende konkurrence betyder godt nok, at indtjeningen fra ind- og udlån stadig er under pres, men til gengæld er der rigtig godt gang i de aktivitetsdrevne forretningsområder som bolig og kapitalforvaltning.

Når man kombinerer det med pæne kursreguleringer, lavere omkostninger og faldende nedskrivninger, betyder det, at vi leverer bedre end forventet, og derfor kan vi opjustere vores forventninger til hele året.

På omkostningssiden glæder Spar Nord sig over, at effekterne af den gennemførte IT-konvertering fra SDC til BEC allerede begynder at vise sig.

– Da vi valgte at skifte fra SDC til BEC, var det blandt andet for at opnå en besparelse på den løbende IT-drift på 55 millioner kroner om året. På baggrund af de første måneders erfaringer ser det ud til, at vi kommer godt i mål med dén del af øvelsen. I den kommende periode skal vi så for alvor vise, at vi også får bedre IT til kunder og medarbejdere ud af konverteringen, siger Lasse Nyby.

Ny strategiplan
Sammen med regnskabet løfter Spar Nord en del af sløret for en ny strategiplan, der gælder fra 2017 og fremefter.

I strategiplanen sætter banken blandt andet mål om en egenkapitalforrentning i niveauet 9 til 11 procent efter skat.
– Med vores nye strategiplan bygger vi videre på vores største styrke, nemlig den nærværende personlige rådgivning samtidig med, at vi udvikler tidssvarende digitale løsninger. Den personlige rådgivning kan via kompetenceudvikling og bedre systemunderstøttelse gøres endnu skarpere og dermed bane vej for styrket salg.

Den digitale udvikling skal både bane vej for effektivisering og for en endnu mere relevant og værdiskabende kundebetjening, siger Lasse Nyby.

Spar Nord forventer med de nye tiltag at være i stand til at stimulere indtægterne med cirka 200 millioner kroner og samtidig sænke omkostningerne med 100 millioner kroner.

– Dermed forventer vi fortsat at kunne levere konkurrencedygtige resultater de kommende år, siger administrerende direktør Lasse Nyby.

Foto: Benny Wæhrens

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stærkt regnskab og en
opjustering fra Spar Nord'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER