LandboNords kvindeaften<br> blev et tilløbsstykke

LandboNords kvindeaften
blev et tilløbsstykke

2. november 2016 - kl. 14:43 - af

Godt 100 kvinder og et par af deres mænd mødte op til kvindeaften tirsdag i LandboNord. En faglig aften med rettigheder og regler, men også med plads til det vigtigste: kærlighed og anerkendelse.

Med overskriften ”Er du gift med en landmand?”, inviterede LandboNord til en hyggelig aften primært for kvinder der er ægtefæller til landmænd.

Det viste sig at blive et tilløbsstykke, hvilket overraskede socialkonsulent i LandboNord, Susanne Sander, positivt.

– Jeg tror, at vi ramte lige præcis det rigtige tidspunkt, hvor landbruget er så meget under pres i øjeblikket, at en gratis invitation til en hyggelig aften med tapas, rødvin og nogle gode faglige indlæg falder som regn i Sahara, siger Susanne Sander.

Sammen med chefjurist i LandboNord, Mads Kringelbach, fortalte Susanne Sander de fremmødte kvinder om de helt specielle forhold der gælder, når man danner par med en landmand. Det kan være i spørgsmål om testamente, efterløn, afvikling af virksomheden eller hvordan den unge kvinde kan sikre sin personlige formue. Og spørgelysten var stor.

– Vi fik rigtig meget respons fra de fremmødte kvinder. Rent faktisk var der rigtig mange som kom hen til mig bagefter og spurgte yderligere til noget af det, som jeg havde talt om. Der var også nogle som ville vende tilbage for at få en tid, da de havde behov for at få styr på nogle af deres forhold, siger Susanne Sander.

Aftenen sluttede med et oplæg af Lise Grevenkop-Castenskiold om anerkendende kommunikation i privatlivet og på arbejdspladsen med udgangspunkt i teorien om de fem kærlighedssprog.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'LandboNords kvindeaften
blev et tilløbsstykke'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER