Slægtens dag holdes i år<br> lørdag i Frederikshavn

Slægtens dag holdes i år
lørdag i Frederikshavn

30. oktober 2016 - kl. 11:14 - af

Lørdag er der atter tid for Slægtens Dag, som holdes på skift i Sæby, Frederikshavn og eventuelt Skagen. Første gang var i 2015 i Sæby. Vi håber, at mange sæbynitter vil besøge Slægtens Dag i Frederikshavn.

Den 14. november 2015 holdt Saltlandet Slægtens Dag i Manegen i Sæby. Der var syv gode foredrag om slægtsforskning, og 15 foreninger deltog med boder i den store sal.

Arrangementet var velbesøgt og havde et godt forløb. Alle var interesserede i en gentagelse og det er glædeligt at Slægts- og lokalhistorisk Forening i Frederikshavn har taget udfordringen op og inviterer til  Slægtens Dag 2016 den 5. november 10-16 i Maskinhallen i Frederikshavn

Der er følgende tre foredrag:
Første foredrag er kl 10:
Her vil Tove Michelsen, som til daglig leder lokalsamlingen på Aalborgbibliotekerne give os en inspirerende indsigt i de mange muligheder der findes for at kunne slægtsforske på internettet. Tove er underviser i faget og har stor erfaring, samt ikke mindst en linkssamling.

Kl 12 er næste foredrag

Vi håber alle på, at den rige onkel fra Amerika en dag skulle testamentere sin formue til en fjern dansk slægtning. Muligheden er der idet omkring halvanden hundrede tusinde danskere tog turen over Atlanten til landet der flød med mælk og honning.

Diskussionen har altid været om årsagerne til at 52 millioner europæere var push eller pull. Altså om vores forfædre blev skubbet ud af landet fordi der ikke var andre muligheder, eller om det var fordi de blev trukket til Amerika på grund af de mange muligheder landet gav.

Det er tidligere stadsarkivar og leder af udvandringsarkivet i Aalborg Henning Bender som vil forsøge at give et svar på om vi kan forvente, at den rige onkel dukker op, hvem han var og hvorfra han kom. Sandsynligheden for at han var fra Vendsyssel, er der, idet mange Vendelboere valgte udvandringen.

Klokken 14 er sidste foredrag :
Til sidst vil seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet Kenn Tarbensen fortælle om, hvordan vi med held kan finde oplysninger om vores boliger og byer. Elektronikken er også her på forkant, og Kenn Tarbensen vil fortælle om både kendte og ikke mindst ukendte kilder til belysning af vores lokalhistorie.

Og han har lovet at tage udganspunkt i vores egen hjemkommune for at vise os, hvilken arkivskat der ligger og venter på os. Eller som han selv skriver :

Kilder til bygningshistorie
De fleste bygningers historie kan følges tæt i skriftlige kilder både på nettet og på arkiverne. Det gælder ikke blot byggeår – og eventuelt tidligere ejendomme på matriklen – men også ombygninger, ejere/lejere, skiftende funktioner (for eksempel i erhvervsbygninger) og meget andet.

I foredraget omtales blandt andet byggesagsarkiver, skøde- og panteprotokoller, forsikringsarkiver, kreditforeningsarkiver med mere.

Udover foredrag er der mulighed for at besøge stande fra følgende foreninger med mere:
Lokalhistoriske foreninger fra Frederikshavn, Østervrå, Elling, Sæby, Brønderslev og Mosbjerg.
Frederikshavn Stadsarkiv
Historisk Samfund for Vendsyssel
Dansk Lokalhistorisk Forening
Anton Blaabjerg fra ”Slægten”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slægtens dag holdes i år
lørdag i Frederikshavn'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER