
Foto: Benny Wæhrens
Politisk debat om tilskud
til pasning af egne børn
29. oktober 2016 - kl. 8:51 - af pallew.dk
Byrådet har i budget 2017 besluttet at tilbyde forældre mulighed for i en forsøgsperiode at vælge at få økonomisk tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i Dagtilbudsloven.
Denne beslutning sættes nu til debat på det forestående møde i Børne- og Ungdomsudvalget torsdag den 3. november.
Tilskud til pasning af egne børn vil efter budgetbeslutningen kunne tildeles forældre til børn i alderen 24 uger og frem til skolestart i hele året 2017.
Forældre med interesse for ordningen skal derfor inden 15.december ansøge om tilskuddet til pasningen af egne børn. Der er tale om et forsøg, og forsøgsperiodeni 2017 afsluttes med evaluering af muligheden ultimo 2017.
Kommunen skal fastsætte tilskudssatsen indenfor den lovmæssige ramme, som giver mulighed for atgive op til 85 % i tilskud.
Center for Børn og Skole foreslår, at taksten bliver på 75 % af nettoudgiften til et dagtilbud til samme aldersklasse i kommunen. Dermed vil tilskuddet svare til det tilskud kommunen iøvrigt yder til private pasningsordninger.
Lovmæssigt er der fastsat forskellige krav og betingelser for, at forældre kan modtage tilskud til pasning af egne børn:
●forældre må ikke samtidig benytte andre dagtilbud eller modtage tilskud til Privat Pasning
●den forælder, der ansøger om tilskuddet, kan ikke samtidig modtage offentligoverførselsindkomst (fx barselsdagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension og SU) ellerhave en arbejdsindtægt
●tilskuddet har desuden indvirkning på en ægtefælles kontanthjælp
●kommunen kan kun udbetale tilskud til pasning af egne børn til en forælder, der har opholdt sig i landet i 7 ud af de seneste 8 år (gælder dog ikke forældre, der er berettiget til ydelsen efterEU-retten)
●kan som minimum udbetales for 8 uger og maksimalt for en etårig periode, og kun i énsammenhængende periode
●en familie kan modtage tilskud til i alt 3 børn enten samtidigt eller i forskudte perioder (detsamlede tilskud pr. husstand kan dog ikke overstige dagpengemaksimum). I særlige tilfælde kan kommunen give afslag på tilskud, hvis hensynet til barnet taler for det.
Børn-, skole og arbejdsdirektøren indstiller forud for mødet, at Børne- og Ungdomsudvalget fastsætterseneste ansøgningsfrist til tilskuddet til den 15. december 2016 og fastlægger, at forsøget evalueres i efteråret 2017.
Endvidere indstilles det, at udvalget godkender forslaget om samme tilskudsprocent somøvrige private pasningsordninger (75 procent).
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Politisk debat om tilskud
til pasning af egne børn' til en bekendt