Mulighed for tilbage-<br> betaling for ledsagelse

Mulighed for tilbage-
betaling for ledsagelse

28. oktober 2016 - kl. 0:32 - af

Det er nu i visse situationer muligt at få refunderet udgifter til ledsagelsetil beboere på de regionale botilbud.

Region Nordjylland har ligesom de øvrige regioner og en lang række af landets kommuner haft en flerårig praksis for at levere ydelser til beboere i de regionale botilbud i form ledsagelse ved ferie og udflugter til borgerne mod betaling.

Det gælder ledsagelse, som borgeren valgfrit har ønsket at tilkøbe og som lå ud over serviceniveauet for ledsagelse indeholdt i borgerens ydelse.

Social- og Indenrigsministeriet har nu afgjort, at regionerne og kommunerne ikke har lovhjemmel til at opkræve betaling for disse udgifter. Derfor skal regionerne og kommunerne tilbagebetale de uretmæssigt opkrævede beløb.

Vi har gennemgået regionens registreringer, med henblik på at finde frem til de borgere, der har penge til gode. Regionen har dog ikke oplysninger om alle relevante udgifter, der er forbundet med den købte ledsagelse, som er afholdt af borgere.

Hvis du har betalt udgifter til personale fra Region Nordjylland i forbindelse med ferieture og udflugter, som du ønsker at få tilbagebetalt og du ikke er blevet kontaktet herom, så kontakt regionen. Du skal dog have dokumentation for udgifterne.

Beboere eller pårørende, der mener at have et tilbagebetalingskrav, opfordres til at sende dokumentationsmaterialet til regionen. Du skal sende din henvendelse til det botilbud, hvor du boede, da du afholdt udgiften. Betalinger før den 2. oktober 2011 er forældede og kan ikke imødekommes.

Har du spørgsmål vedrørende tilbagebetaling af udgifter i forbindelse med socialpædagogiske ledsagelse, så er du velkommen til at kontakte regionen på mail eller telefon 97 64 80 60.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mulighed for tilbage-
betaling for ledsagelse'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger