-Jeg var jo død<br> og der var helt mørkt

-Jeg var jo død
og der var helt mørkt

26. oktober 2016 - kl. 10:47 - af

Budskabet var alvorligt, men det blev leveret med den livsvigtige humor, der gør det muligt at leve med en hjertesygdom, angsten, bekymringerne, følgerne.

Afsenderen var tv-vært, skuespiller, forfatter, livsnyder og menneske med et stort, varmt hjerte – Peter Mygind.

Scenen denne aften var Manegen i Sæby, hvor den lokale afdeling af Hjerteforeningen samlede tæt ved 70 til et spændende foredrag med og om Peter Myginds hjertesygdom og alt det, der følger med sygdommen.

Han blev inden for få år ramt af tre blodpropper i hjertet – sådan bare uden varsel. Han havde levet uden fedt i mange år, drak rødvin med måde og bevægede sig meget. Helt efter opskriften på et sundt liv uden fare for blodpropper. Han havde jo gjort alt det, han skulle for at holde sig frisk.

Men så på en lang flyvetur på vej hjem efter en god ferie fik han et smæld i læggen. En fibersprængning var hans naturlige tanke, og det gjorde vanvittigt ondt.

Først da han tilbage på jobbet skulle til prøve på en forestilling, og lydmanden præcist sagde; Du har haft en blodprop, blev der sat ord på. Men Peter Mygind selv ville ikke lytte, og først dagen efter tog han sig sammen og fik taget en blodprøve. Den var god nok.

– Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg kunne da ikke få en blodprop, det er noget gamle og syge, der har levet af flæskesteg og drukket tonsvis af rødvin, får.

Så begyndte ture ind og ud af sygehuse, hos læger, blodprøver, kontrol, støttestrømper og alt det, der følger med.

-Det kræver meget styrke og energi. Man skal holde sig klar i hovedet for at forklare sig rigtigt, så man får den rigtige behandling. Det er svært, når man er syg, for så hører man måske også noget andet, end det lægen siger.

– Derfor vil jeg anbefale, at man tagen en med til samtalerne, for man kan ikke rumme alt det, lægen siger. Dyrk netværket, så du har venner og familie, du kan støtte dig til.

– Som patient skal man ikke bare indordne sig og finde sig i alt. Systemet er stort, og man kan blive kastet rundt fra den ene til den anden, og man får mange beskeder og vurderinger. Er du ikke tilfreds med din læge, så forlang af få en anden.

Efter halvlandet år fik han en blodprop i den anden læg, og så kørte hele møllen igen. Men også den klarede han og kom videre. Men så skete det igen.

Den tredje blodprop var tæt på at koste ham livet.

– Jeg fik det dårligt der hjemme, mærkede et smæld i læggen og tænkte bare; åh nej, jeg orker ikke en blodprop mere. Jeg ringede til lægevagten og ventede i 47 minutter for at få at vide, at jeg ikke kunne få en læge ud og ikke kunne tage til det lokale sygehus, hvor modtagelsen var lukket. Der var patienter og personale der, men de modtog ingen syge mennesker, var beskeden.

-Jeg var bare dårlig og tænkte, jeg må derop, så jeg blev kørt og ville gå de sidste 80 meter. 20 meter før modtagelsen fik jeg det ekstremt dårligt, og der var ingen mennesker at se. Så går jeg helt ud og vågner ved, at der er en mand, der banker helt vildt på mit bryst. Det var en læge på vej hjem fra vagt på cykel, der så mig og gav mig hjertemassage.

– Der var ingen puls, men han får mig genoplivet. Mads hedder han og er min engel. Han kom ikke ned fra himlen, men fra en vagt. Det pudsige er, at han er førende forsker i at redde liv. Han reddede mit liv.

– Jeg var jo død, og jeg kan godt fortælle, at der var helt mørkt. Jeg så intet, der var ikke noget, ingen lyde, det var bare sort. Jeg kan ikke anbefale det, så pas på jer selv.

Petet Mygind anbefaler alle at lære at redde liv – lær hjertemassage og lær at bruge en hjertestarter, som ikke er låst inde…

Hele hans familie har sammen været på kursus i at redde liv – det var både hyggeligt og givtigt.

Har du fået lyst til at vide mere om Hjerteforeningen, hjertesygdom, hjertestartere, kurser, at tage en nap med i den lokale hjerteforening, at lære mere om at leve sundt og meget, meget mere, så vil din lokale Hjerteforening meget gerne hjælpe. Du kan også blive frivillig og melde dig ind og støtte den gode sag, som blandt andet er forskning, så færre bliver hjertesyge og måske dør.

Det er jo ikke alle, der, som Peter Mygind, vender tilbage.

Klik ind på Hjerteforeningen her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '-Jeg var jo død
og der var helt mørkt'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER