Region og kommune<br> uenige om råstofudvindelse

Region og kommune
uenige om råstofudvindelse

25. oktober 2016 - kl. 0:07 - af

Politikerne i Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune ser helt forskelligt på en ansøgning om at give tilladelse til at grave efter råstoffer i et område ved Ravnsholtvej og Lindetvej nær Åsted og Gærum.

Regionsrådet har sagen til behandling på mødet tirsdag den 25. oktober. Forretningsudvalget traf på mødet den 3. oktober 2016 følgende beslutning:

Regionsrådets forretningsudvalg har senest drøftet sagen. Her blev det besluttet at sende den videre til afgørelse i Regionsrådet uden indstilling. 4 politikere deltog dog ikke i sagens behandling.

Regionens Udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø vedtog den 23. august, at man ville have en dialog med Frederikshavn Kommune om sagen, inden udvalget foretog videre behandling. Dette møde fandt sted den 1. september. Frederikshavn Kommune fastholdt på mødet og efterfølgende i brev dateret den 13. september sin holdning om, at der ikke bør være råstofudgravning i området. Medio september fik det regionale udvalg en juridisk analyse om myndighedsafgørelser – herunder regler om erstatningsansvar.

Tre medlemmer af udvalget (Erik Harbo Larsen, Otto Kjær Larsen og Svend Heiselberg) indstillede derefter over for regionens forretningsudvalg, at indstillingen godkendes, subsidiært at gravetilladelsen tilføjes vilkår om en maksimal gravedybde på fire meter over grundvandsspejlet. Henrik Ringbæk Madsen anbefalede med tilføjelse om maksimal gravedybde. 4 medlemmer af udvalget (Poul Erik Andreasen, Jørgen Rørbæk Henriksen, Kristoffer Hjort Storm og Susanne Flydtkjær) anbefalede, at der af hensyn til grundvandsbeskyttelsen ikke gives indvindingstilladelse.

Frederikshavn Kommune har i sit supplerende høringssvar meddelt regionen, at man i samarbejde med Forsyningen gerne vil have ekstra tid til at overveje, hvad der kan gøres for at sikre grundvandsinteresserne i området. ”Derfor vil vi gerne i dialog med Region Nordjylland, inden Regionen udsender den endelige tilladelse til råstofindvinding,” hed det blandt andet.

Frederikshavn Kommune har tillige påpeget, at da graveområdet ligger over et grundvandsmagasin, der udnyttes til intensiv drikkevandsindvinding, og området dækker en stor del af vandforsyningen til forbrugerne i kommunen, anmoder kommunen sammen med Forsyningen om, at Regionen i højere grad end normalt stiller vilkår, der tager hensyn til grundvandsmagasinet.

”Det skal sikres, at der ikke kan tilledes overfladevand fra de omkringliggende arealer til graveområdet. Der er pt. bl.a. landbrugsmæssig drift af omkringliggende arealer, så det er vigtigt at sikre, at der ikke kan ledes opløste stoffer og materialer fra omgivelserne ind i graveområdet,” hedder det i kommunens supplerende høringssvar.

Endvidere har Frederikshavn Kommune allerede i en indsigelse i et brev af 4. maj 2016 – som også blev fremlagt på mødet med Regionen på Frederikshavn Rådhus den 1. september – tydeligt påpeget over for regionen, at Frederikshavn Kommune ikke ønsker, at der gives tilladelse til indvinding af råstoffer ved Ravnsholtvej 50, idet graveområdet er beliggende i et højt prioriteret vandindvindingsområde.

Nu er det så op til det samlede regionsråd at træffe afgørelsen og dermed også, om Regionsrådet vil træffe en afgørelse, som går imod Frederikshavn Kommunes klare tilkendegivelser og interesser.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Region og kommune
uenige om råstofudvindelse'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER