Hjerteforeningen Sæby<br> har fuld fart på hele året

Hjerteforeningen Sæby
har fuld fart på hele året

24. oktober 2016 - kl. 3:10 - af

Foredraget tirsdag aften i Mangen i Sæby med Peter Mygind er blot ét af mange arrangementer og initiativer hos Hjerteforeningen Sæby.

Den meget aktive forening har på programmet blandt andet hver tirsdag klokken 10 gåtur på Hjertestien, Gybels Plantage, med start fra den lille parkeringsplads på Kjeldgårdsvej.

Foredrag er også populære hos medlemmerne.

Lokalafdelingen har engageret skuespiller, TV-vært og foredragsholder Peter Mygind til at fortælle sin egen hjertehistorie om dengang, han faldt om med hjertestop og blev reddet.

Den populære skuespiller og vært fortæller også om, hvordan han har det i dag, samt hvad han gør for at minimere eftervirkningerne og for at trives mentalt og fysisk.

Med tre blodpropper og et hjertestop har nu 53-årige Peter Mygind haft angsten helt tæt på. Han er dog kommet videre i livet ved at omfavne angsten, fighte sig ind i kampen for et godt liv, hvor det ikke er angsten og sorgen, som styrer hverdagen. Det handler om at finde sin egen kriger frem og tage ansvar for sit eget liv.

-Det bliver en spændende aften, som kan give alle – såvel folk med hjerte-kar-sygdomme som raske personer – indsigt i og redskaber til at få et godt liv trods sygdom og angst. Det er muligt bare at møde op ved indgangen tirsdag den 25. oktober lidt før klokken 19. Det koster kun 50 kroner, siger formand for Hjerteforeningen Sæby, Kisser K. Olsen.

Hun modtager også tilmeldinger på forhånd på mail: kisserbertil@hotmail.com

Peter Mygind er i dag ambassadør for Hjerteforeningen i Danmark, og han udveksler gerne erfaringer undervejs i foredraget.

Kommende aktiviteter i Hjerteforeningen Sæby
Nytårsmarch
Søndag 1. januar 2017 kl. 13.30
Hjertestien i Gybels Plantage – start fra Skjolds Klubhus, Øster Alle/Kjeldgårdsvej. Kjeldgårdsvej, 9300 Sæby

Sundhed i et bredt perspektiv ved Chris MacDonald
torsdag 19. januar 2017 kl. 19.00 – 21.00 Manegen Sæby
Billet kan købes på www.fof-vendsyssel.dk eller 7025 5050, prisen er 100,- kr./person.

Generalforsamling tirsdag 28. februar 2017 kl. 19.00 – 21.30 Manegen, Sæby

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen Sæby
har fuld fart på hele året'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER