
Arkivfoto
SF vil have kommunen
til at droppe Round Up
21. oktober 2016 - kl. 6:35 - af 020838
Når Byrådet mødes næste gang onsdag den 26. oktober, foreligger der på dagsordenen en henvendelse fra Christina Lykke Eriksen (SF) om kommunens anvendelse af Round Up som sprøjtegift mod ukrudt.
(SF) har bedt om, at få følgende optaget på byrådets dagsorden.
I henvendelsen peges der på, at ukrudtsbekæmpelsesmidlet Round Up indeholder glyphosat, der er kræftfremkaldende. Folk med sprøjtningsarbejde er specifikt udsatte, og da stoffet siver ned i grundvandet, er der en generel risiko for, at mennesker ved indtagelse af drikkevand udvikler kræft som følge af brugen af Round Up.
Det bemærkes videre, at Round Up bruges i private haver, men landbruget står for omkring 95 procent af den anvendte mængde Round Up. Nogle kommuner bruger Round Up – blandt andre Frederikshavn Kommune.
”Ud fra forsigtighedsprincippet og ud fra, at Frederikshavn Kommune gerne skulle være et forbillede for de private, foreslår SF, at der sættes en stopper for anvendelsen af Round Up i den kommunale ukrudtsbekæmpelse.
Indstillingen forud for mødet lyder kort og godt: Til drøftelse.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SF vil have kommunen
til at droppe Round Up' til en bekendt