
Foto: Benny Wæhrens
Bones i Frederikshavn er
også populær hos sæbynitter
16. oktober 2016 - kl. 7:38 - af 020838
Da Bones Hjørring også åbnede i Frederikshavn håbede ejerne på at se sæbynitter i den populære familerestaurant, og indtil videre er det lykkedes ganske godt.
– Vi havde jo kig på Sæby-området som en del af kundegrundlaget for Bones Frederikshavn, og vi må sige, at der heldigvis kommer rigtig mange også fra Sæby, siger den daglige chef Ole Søndergård.
Bones i Frederikshavn har nu været i gang i et halvt års tid, og den amerikansk inspirerede restaurant i Havnegade er blevet taget godt i mod.
Det er både lokalbefolkningen, men også gæster fra Sæby og andre omkringliggende byer, der er flittige gæster på den populære restaurant.
-Vores koncept er populært og kendt viden om med lækkert mad, en fantastisk salatbuffet og altid massr af tilbud også til børn og familier, siger Ole Søndergård.
Bones Frederikshavn bliver som den ene af to drevet på franchisebasis. Alle øvrige på nær Hjørring, driver kæden selv.
Det er restauratør Ole Søndergård, sammen med sine to kompagnoner Kenneth Pedersen og Jacob Krüger, der er franchisetagere i både Frederikshavn og Hjørring.
Det betyder, at selvom de har forpligtet sig til at bruge navn og menukort, så er der stor frihed til individuelle aftaler til fester eller andre arrangementer.
Til at styre den daglige drift i Frederikshavn har de tre franchisetagere den lokale Nicholine Lærke Nielsen.
-Bones Frederikshavn er for hele familien, børn, unge og ældre, og i efterårsferien er det børnene og ikke mindst billige børnemenuer, der er i højsædet. Således spiser børn tre retter for 20 kroner, fortæller Ole Søndergård.
Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bones i Frederikshavn er
også populær hos sæbynitter' til en bekendt