
Ravsliberen får rigtig
travlt i efterårsferien
13. oktober 2016 - kl. 7:36 - af 020838
Det første ravkursus for børn i Sæby i efterårsferien er næsten udsolgt, så der bliver et ekstra hos Ravsliberen i Algade i Sæby.
-Vi har i uge 42 igen ravkurser, og det for børn tirsdag fra 10 til 12 er næsten fyldt, så der bliver et ekstra torsdag fra 10 til 12, og det er dejligt med den store interesse. Det betyder jo også, at der er mange gæster i byen og området, fortæller ravsliber Frants Kristensen.
Han har også ravkursus for familier/voksne torsdag fra klokken 14-16 i efterårferien.
De populære ture på stranden og ravkurser hos Ravsliberen i Algade i Sæby blev en rigtig stor succes i sommeren med alle pladser så godt og vel fyldte næsten hver gang.
I efterårsferien er åbningstiderne tirsdag – fredag fra klokken 10-17.30 samt lørdag fra klokken 10-13. Derefter er der lukket om mandagen.
Se mere ved at klikke her.
Et besøg hos Doris og Frants Kristensen i Algade er som at træde ind i en verden af unikasmykker og et rigtigt fint sted at finde for eksempel julegaven.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ravsliberen får rigtig
travlt i efterårsferien' til en bekendt