
Sæby Varmeværk lukker
for varmen torsdag
12. oktober 2016 - kl. 1:43 - af pallew.dk
Den vestlige del af Sæby bliver uden fjernvarme det meste af torsdagen, når Sæby Varmeværk er nødt til at afbryde varmeforsyningen.
Det sker på gå grund af ledningsarbejde i krydset Toldbodvej/Sæbygaardvej. Det er nødvendigt at afbryde fjernvarmeforsyningen til den vestlige del af byen i perioden:
Torsdag den 13. oktober kl. 07.00 – kl. 16.00
De berørte ejendomme varskos også via SMS – eller får direkte besked.
Frederikshavn Kommune vil i de kommende uger foretage arbejder, der skal forbedre forholdene for blandt andre cyklister i krydset Toldbodvej/Sæbygaardvej.
Også lukket fra klokken 21 – 03
På varmeværket skal der endvidere monteres et sæt nye ventiler, og det er derfor nødvendigt at afbryde al fjernvarmeforsyning i perioden:
Torsdag den 13. oktober kl. 21.00 – fredag den 14. oktober kl. 03.00
Også her udsendes SMS.
Sæby Varmeværk beklager de gener disse afbrydelser medfører!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Varmeværk lukker
for varmen torsdag' til en bekendt