
Fyrklits direktør Anders Thorsager til højre har ansat eventmanden Henrik Røde Jensen. Foto: Benny Wæhrens
Fyrklits hotel-manager skal
inspirere turisterhvervet
1. oktober 2016 - kl. 10:23 - af 020838
Toppen af Danmark-samarbejdet inviterer til det årlige fyraftensmøde tirsdag den 4. oktober om udvikling og markedsføring, hvor direktøren på Fyrklit, hotel, restaurant og kursuscenter ved Hirtshals skal inspirere sine kolleger.
På mødet vil blandt andre markedschefen fra VisitDenmarki Tyskland, Mads Schreiner,fortælle lidt om, hvad der rører sig på det tyske markedog komme med input til, hvordan turisterhvervet bedst bruger deres markedsføringspenge på dette marked med masser af potentiale.
Skovridder Jesper Blom-Hansen fra Naturstyrelsen Vendsyssel vil fortælle mere om det spændende projekt om Det Grå Fyr i Skagen, som i 2017 forvandles til et nyt stort og anderledes oplevelses-og naturcenter.
Andre virksomheder tænker i andre baner for at tiltrække turister, og det har for eksempel Feriecenter Fyrklit i Hirtshals haft stor succes med. Hvordan det er lykkedes for Fyrklit, vil direktør Anders Thorsager måske løfte lidt af sløret for til de fremmødte deltagere på erhvervsmødet.
Hotellet ved Hirtshals har inden for det seneste års tid løftet sig op i superligaen på alle måder blandt andet gennem det nye koncept FYRKLIT Alive, der er en parasol, som bredes ud over et landskab af kultur, historie og gastronomi. Se mere ved at klikke her.
Desuden byder fyraftensmødet også på Toppen af Danmark-samarbejdetsegne tanker omkring strategi og markedsføring i 2017. Der er således masser af inspiration at hente for erhvervet i Toppen af Danmark.
Mødet holdes i Arena Nord, Rimmens Alle 37 i Frederikshavn tirsdag den 4. oktober klokken 17-20.30. Tilmelding til Toppen af Danmark samarbejdet på tad@toppenafdanmark.dk/ telefon 98 42 31 49.
Toppen af Danmark er et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring kommuner samt Turisthus Nord, Hirtshals, Lønstrup, Tversted og Løkken turistforeninger samt Hjørring Turistservice.
I en samarbejdsaftale dateret 1. januar 2015 fremgår det, at formålet med Toppen af Danmark samarbejdet er:
-At arbejde med en fortsat udvikling af det besøgs- og omsætningsmæssigt potentiale
-At få mest mulig ud af ressourcerne ved at arbejde sammen og købe ind i fællesskab
-At få mest mulig synlighed af og tilgængelighed til og informationer om Toppen af Danmark
-At sikre erhvervet er klædt på til fremtidens markedsføring
-At arbejde sammen hvor det giver værdi for erhverv/turisme
-Videndeling
-At Koordinere på tværs af kommunerne ift. Turisme
-At deltage i tværkommunale arbejdsgrupper
-At deltage i initiativer samt koordinere med Business Region North Denmark og den regionale turismeorganisation.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fyrklits hotel-manager skal
inspirere turisterhvervet' til en bekendt