Konference: Hørby Efterskole<br> og karakterdannelsen

Konference: Hørby Efterskole
og karakterdannelsen

30. september 2016 - kl. 12:33 - af

Det er ikke hverdagskost ligefrem at have besøg af to professorer på en gang – heller ikke på Hørby Efterskole. Imidlertid var dette dog tilfældet torsdag den 29. september, hvor såvel Per Schultz Jørgensen, København som Thomas Ziehe, Hannover gæstede skolen i forbindelse med en konference om karakterdannelse og læring i efterskolen. De to markante personligheder inden for europæisk skole- og dannelsestænkning har fulgt Hørby Efterskole i en årrække og er i flere sammenhænge indgået i drøftelserne om skolens pædagogiske udgangspunkt.

Konferencen markerer afslutningen på et to-årigt udviklingsforløb på Hørby Efterskole, der har handlet om begrebet karakterdannelse i mødet mellem den unge og efterskolen, og hvor Per Schultz Jørgensen har været tilknyttet som ekstern ressourceperson. Thomas Ziehe er fortsat en af Europas mest læste og anerkendte ungdomsforskere, der gennem hele sit aktive virke har været meget optaget af ungdomskulturen og den forvandling, den bestandig er underkastet. I puberteten begynder unge at skabe en ’egenverden’, der ikke er et bestemt sted, men en mental verden. Egenverden betyder, at de unge definerer sig ud fra, hvad de betragter som værende vigtig, attraktiv, rart, interessant, altså egne præferencer.

På den baggrund er Thomas Ziehes tese er, at mange skoleelever finder det, der foregår i skolen absurd og meningsløst, fordi det, de oplever, ikke er passer ind i deres egen verden. Derfor er det for den tyske forsker vigtigt, at unge mennesker lærer, hvordan de fortager valg, så de ikke bliver for defensive og styret af deres egenverden.

Udviklingsarbejdet på Hørby Efterskole har været centreret om begreber, der – når de inddrages i lærernes refleksioner over deres undervisning – skal ruste eleverne og give dem modet til netop at turde vælge. Altså en bevægelse fra noget, som umiddelbart kan synes svært til, at træde ind i samspillet med andre omkring de udfordringer, hverdagen og ungdomslivet bringer.

De centrale begreber i denne proces er nysgerrighed, social empati, vedholdenhed og ansvarlighed, ligesom nøglen til et godt liv ifølge Per Schultz Jørgensen i høj grad ligger der, hvor man har styrken og mestrer evnen til at udsætte behov.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Konference: Hørby Efterskole
og karakterdannelsen'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER