
Kultur- og Fritidsudvalg
står for taxitilladelser
29. september 2016 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tilladelse til at køre taxi i Frederikshavn Kommune har hidtil været et anliggende for Center for Teknik & Miljø under Plan- og Miljøudvalget, hvor Plan- og Miljøudvalget har delegeret beslutningskompetencen for opgaven til Center for Teknik & Miljø.
Som en konsekvens af flytning af den kollektive trafik til Center for Bibliotek & Borgerservice er opgaven med opslag og tildeling af taxitilladelser fremover placeret under Kultur- og fritidsudvalget.
For at opnå en hurtigere og mere smidig sagsgang for ansøgere til taxitilladelser ønsker Center for Bibliotek & Borgerservice, at Kultur- og Fritidsudvalget uddelegerer beslutningskompetencen for opgaven til kørselskontoret i Center for Bibliotek & Borgerservice.
Denne ændring er på som punkt på dagsordenen for næste møde den 3. oktober i Kultur- og Fritidsudvalget. Forud for mødet indstiller Børne-, kultur- og arbejdsmarkedsdirektøren, at udvalget godkender, at opgaven med opslag og tildeling af taxipladser uddelegeres til førnævnte kørselskontor.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kultur- og Fritidsudvalg
står for taxitilladelser' til en bekendt