Hvad er det gode liv for dig?<br>…

Hvad er det gode liv for dig?

28. september 2016 - kl. 15:31 - af

TV-læge og foredragsholder Peter Qvortrup Geisling er på programmet, når Frederikshavn Kommune inviterer frivillige fra foreninger og organisationer til møde om sundhed

Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune er klar til at holde endnu et dialogmøde om frivilligt arbejde. Mødet er årets andet, og er for alle foreninger og organisationer, der arbejder med frivilligt socialt arbejde i kommunen. Aftenens tema er sundhed. Hvordan sætter vi fokus på det gode liv i forbindelse med frivilligt arbejde. Og hvordan er foreningerne med til at skabe sundhed.

For at anerkende alle de frivillige, der til hverdag gør et stort stykke arbejde som besøgsvenner, på væresteder, på plejecentre eller på anden måde gør en ulønnet indsats i nogle af Frederikshavn Kommunes foreninger og organisationer, er læge og foredragsholder Peter Qvortrup Geisling inviteret til at give et af sine berømte foredrag. Qvortrup Geisling er ikke bare kendt fra TV, men også som en foredragsholder, der serverer gode sunde grin for sine tilhørere.

Til dette arrangement taler han om fysisk og mental sundhed. Formand for Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune, Anders Broholm, vil fortælle om den kommende kommunale sundhedspolitik, Sundhed med lyst til livet, fordi det er Frederikshavn Kommunes hensigt med sundhedspolitikken at inddrage borgerne så meget som muligt. Efterfølgende vil der være lejlighed til at diskutere, hvordan deltagerne mener, kommunen bedst kan hjælpe den enkelte til at leve et sundere liv i hverdagen. Mottoet er, at der skal være plads til at leve livet.

Spørgsmålet er, hvordan foreninger og organisationer kan deltage i arbejdet med at skabe et sundt og godt liv for alle. Og svaret, ja, det håber arrangørerne kommer frem på mødet, der finder sted, onsdag, den 12. oktober 2016 kl. 18.30 på Bangsbo Aktivitetscenter, L. P. Houmøllersvej 54 i Frederikshavn.

Tilmelding er nødvendig på kommunens hjemmeside, under arrangement, senest fredag den 7. oktober, kl. 10.00 med 2-3 repræsentanter pr. forening. Max. 200 personer efter først til mølle princippet.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvad er det gode liv for dig?
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER