Spar Nord Sæby lancerer Danmarks bedste studiepakke

Spar Nord Sæby lancerer Danmarks bedste studiepakke

26. september 2016 - kl. 9:31 - af

Danske unge udviser fortsat større økonomisk ansvarlighed, når det kommer til at spare op og optage lån i banken. Det kommer nu de godt 352.700 studerende i alderen 18-30 år på landets erhvervs- og videregående uddannelser til gode.

En ny undersøgelse blandt Spar Nords kunder i Sæby og omegn viser, at den gennemsnitlige kunde i alderen 18-30 år har en privat opsparing på 30.327 kroner, mens gælden til banken beløber sig til 26.373 kroner. Det svarer til en stigning på 40 procent i indlån og nedgang på 43 procent i udlån sammenlignet med tal fra 2008.

– I Spar Nord Sæby oplever vi en markant større ansvarlighed blandt vores unge kunder, når det kommer til opsparing og optag af lån. Det har givet anledning til at se nærmere på, hvad vi som bank kan tilbyde de unge, så de kan se, at det betaler sig at spare op fremfor at optage lån, siger kunderådgiver i Spar Nord Sæby Mia Jelsbak Bjerg.

Det får nu Spar Nord Sæby til at udstyre studerende i alderen 18-30 år på landets erhvervs- og videregående uddannelser med en studiekonto. Med 3 procent i rente, gebyrfri hverdag og fri afbenyttelse af den populære streamingtjeneste HBO Nordic i 6 måneder har Spar Nord landets bedste studietilbud, viser en analyse fra rådgivningsvirksomheden Mybanker.

Alene i Frederikshavn Kommune er der godt 2.069 studerende bosiddende, som er indskrevet på en erhvervs- eller videregående uddannelse.

En økonomisk gevinst for de unge
Selvom renten på almindelige indlånskonti uden særlige vilkår er nedadgående, hæfter Mia Jelsbak Bjerg sig ved, at det på sigt kan være en god forretning for Spar Nord Sæby at tilbyde de unge en høj rente med studiepakken.

– Vi vil gerne belønne de unge for deres økonomiske adfærd med en startpakke, som kan give dem en positiv oplevelse af værdien af at spare op, mens de er under uddannelse. Alene renten og den gebyrfrie hverdag, der følger med studiepakken, kan årligt give et kontant afkast på op mod 600 kroner, siger hun og fortsætter:

– I stedet for udelukkende at se studiepakken som en underskudsforretning, eftersom vi tjener mere på at låne penge ud end at have dem stående i banken, så ser vi det i Spar Nord Sæby som en investering i en fortsat god relation til de unge i Frederikshavn Kommune.

Foruden 3 procent i rente, fri afbenyttelse af streamingtjenesten HBO Nordic i 6 måneder og en gebyrfri hverdag, inkluderer pakken en billig studieforsikring og en fast personlig rådgiver.

Om Spar Nords studiepakke
Som konsekvens af den ændrede økonomiske adfærd blandt de unge har Spar Nord designet en såkaldt studiepakke til studerende på erhvervs- og videregående uddannelser. Studiepakken indeholder en indlånsrente på 3 procent op til 20.000 kroner. Desuden inkluderer pakken fri afbenyttelse af den populære streamingtjeneste HBO Nordic i 6 måneder, billig studieforsikring, en fast personlig rådgiver og gebyrfri hverdag.

Studiekonto i Spar Nord
Spar Nords studiekonto tilbydes til studerende mellem 18 og 30 år, der er indskrevet på en erhvervs- eller videregående uddannelse. Studiekontoen giver en variabel nominel årlig rente på 3 procent på indskud op til 20.000 kroner. Indskud over 20.000 kroner forrentes med en variabel nominel årlig rente på 0,25 procent. Det er et krav, at den studerende har NemKonto og netbank i Spar Nord og samtidig giver tilladelse til, at Spar Nord må kontakte kunden via telefon, e-mail og sms med nyhedsbreve og tilbud om eksisterende og nye produkter samt services inden for områderne: daglig økonomi, lån og kredit, opsparing, investering, pension, betalings- og kreditkort samt forsikring. Kontaktsamtykket kan til enhver tid tilbagekaldes ved at kontakte Spar Nord på telefonnummer: 9634 4000 eller sparnord@sparnord.dk. Spar Nord dækker et HBO Nordic abonnement i 6 måneder ved samtidig oprettelse af en studiekonto i Spar Nord frem til 1. juli 2017. Studiekontoen kan oprettes fra 17. august 2016, og der kan kun oprettes 1 studiekonto per kunde. 

Studerende, der i forvejen er indehavere af en gyldig konto hos Spar Nord, kan omlægge sin konto og blive studiekunde med dertilhørende fordele.

På udlånskonti tilbydes Spar Nords almindelige gældende kreditvurderingsregler.

 

Om Spar Nord
Med næsten 400.000 kunder, 1.550 medarbejdere og 70 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og leverede i 2015 et overskud før skat på 1.074 millioner kroner.

Spar Nord ejes af cirka 117.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Sæby lancerer Danmarks bedste studiepakke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER