Angsten råder, og ikke<br> mindst kedsomheden

Angsten råder, og ikke
mindst kedsomheden

22. september 2016 - kl. 7:24 - af

Der er meget fokus på angst i dagens verden og det er med god grund, for antallet af angste voksne, unge og børn bliver større og større.

For eksempel er der masser af mennesker med angstproblemer i blandt de unge på jobcentrene. Som det fremgår af grafikken er der her tale om unge, der møder større udfordringer end de kan håndtere. Det er vi mange der gør. Det er måske derfor vi alle skal være så robuste.

Spildte resurser
Men et mindst ligeså stort problem er kedsomhed. Kedsomhed blandt børn og unge er et kæmpe problem, som vi er nødt til at gøre noget ved.

Ifølge DCUM, som undersøger børns trivsel i skolen keder rigtig mange børn i skolen sig jævnligt eller ofte. For de ældste drenge drejer det sig om en tredjedel af dem alle.

Det er da tankevækkende at i en tid, hvor retorikken går på, at danske børn i en globaliseret verden skal oplæres som soldater i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med koreanere og kinesere, bruger en tredjedel af drengene tiden på at kede sig i et omfang så de ikke selv kan gøre noget ved det.

Hvilket spild af menneskelige og økonomiske resurser!

Børns skal lære at kede sig
Ja, det er der nogen, der siger. Vistnok også Niels Hausgaard. Det skal de måske også, hvis kedsomheden er et forhold, de ved egen kraft kan ændre på.
Problemet er at de områder, hvor børnene har mulighed for selv at påvirke deres kedsomhed, i større og større omfang forsvinder.

Hvor er de områder, hvor børnene kan bestemme selv, regulere sig selv? Der bliver for eksempel mindre og mindre plads til den frie leg. Har du nogensinde hørt om børn eller for den sags skyld voksne, der keder sig eller for den sags skyld er stressede, mens de leger frit?

Don’t grow up, its a trap
Problemet er, at selvregulerede aktiviteter, som for eksempel leg, kommer til at fylde mindre i børns liv.

Børnearbejde er forbudt, men samtidig udvikler de rammer, vi sætter børnene i, sig mere og mere i retning af de styrings- og kontrolmekanismer vi finder på arbejdsmarkedet.

Kedsomhed, forstået som apatisk kedsomhed, det vil sige kedsomhed, du ikke kan gøre noget ved, medfører at du ikke lærer noget positivt. Det eneste, du lærer, er at kede dig og ikke at kunne gøre noget ved det.

Kedsomhed og depression
Apatisk kedsomhed er ikke det samme som depression. Men kedsomheden og depressionen har et fælles træk, glædesløsheden. Lad os gøre noget ved det. Lad os bringe mere leg, selvregulering og glæde ind børns og unges verden, ind i skoler og institutioner.

Fakta om Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM
DCUM er et uafhængigt, statsligt center, der blev etableret i april 2002, efter at Folketinget i 2001 vedtog Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Da børnemiljøloven blev vedtaget i juni 2006 fik DCUM udvidet sit kompetenceområde til også at omhandle børnemiljø.

DCUM har til formål at sikre og udvikle et godt børne- og undervisningsmiljø i Danmark.

Veluddannet coach og udviklingskonsulent
Tekst: Steffen Larsen, der er ekspert i positive løsninger for mennesker og teams.

Han er en erfaren og veluddannet coach og udviklingskonsulent. Steffen har hele sin karriere arbejdet med udvikling af mennesker. Nu bygger han atter på sin viden og læser positiv psykologi på Århus Universitet.

Steffen blogger her på siden om positivitet i ledelse, i psykologi, i pædagogik og i samfundet i øvrigt.

Læs tidligere udgaver af Steffens Blog ved at klikke her.

Kontaktinfo:
Steffen Larsen
SL Udvikling
mail: steffen@sl-udvikling.dk
web: www.steffenblarsen.dk
telefon: 9154 5741

steffen ved tavle_600x400

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Angsten råder, og ikke
mindst kedsomheden'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER