
Minibyen Sæby har gang
i mange byggerier
20. september 2016 - kl. 18:28 - af 020838
Der er rigtig mange bygninger under produktion i værkstedet i Minibyen Sæby, som onsdag klokken 13 har åbent hus og indvidelse af det hidtil største projekt i Minibyen Sæby – opførelsen af Sæbygaard Slot – hjulpet godt på vej af Spar Nord Fonden.
Byggeriet af miniudgaven af Sæbygaard Slot har stået på i seks år, og der er da også alle mulige grund til at råbe hurra og dukke op til indvielsen onsdag. Efter nedlæggelse af grundstenen i 2010 har slotsbyggeriet blandt omfattet opmuring af 80.000 mini-munkesten og 30.000 tagsten, alle påmuret enkeltvis.
Det hidtil største byggeri i Minibyen i Sæby er på grund af dets størrelse foregået på stedet i modsætning til hovedparten af minibyens øvrige bygninger, der opføres inde i miniby-værkstedet, hvor en lille halv snes mini-byggere arbejder fire dage om ugen året rundt og selv fremstiller mursten, tagsten, vinduer, døre og andet byggemateriale.
Minibyen blev startet med det formål at genskabe Sæbys to ældste gader, Algade og Strandgade, som de så ud omkring år 1900, opført i skala 1:10. Den har udviklet sig til en turistattraktion, som hvert år besøges af adskillige tusinde turister og fastboende. Det er utrolig flot lavet, og det er næsten som at gå i den den smukke bydel.
Ud over slottet er det også planen at opføre andre markante Sæby-bygninger, der ikke hører hjemme i de to nævnte gader. Man er således i fuld gang med opførelsen af det tidligere Sæby Sømandshjem ved Sæby Havn, som det også er planen at opføre.
Det næste helt store projekt, byggeholdet skal i gang med, er opførelsen af Sæby Vandmølle. Det omfattende tegningsmateriale til dette projekt er allerede fremstillet i miniby-værkstedets ”arkitektstue”.
Der arbejdes også med planer om at lave en miniudgave af området langs den smukke år ned til havnen, som med årene naturligvis også får en plads i minibyen – ganske som havnen havde og stadig har i Sæbys historie og hverdag.
Minibyen Sæbys borgmester Bent Jensen viser rundt og fortæller. Det gør han også onsdag, hvor også den rigtige borgmester Birgit Hansen og Spar Nords lokale direktør Rikke Kloppenborg går tur i minibyen. Alle er velkommen på turen.
En kommentar til “Minibyen Sæby har gang
i mange byggerier” under annoncerne.










































Kom ned og se Sømandshjemmet på sin plads :O)