
Efterskolernes Dag byder på
mange nyheder på Stidsholt
20. september 2016 - kl. 12:45 - af 020838
Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole ved Sæby præsenterer flere nyheder søndag, når skolen åbner dørene i forbindelse med Efterskolernes Dag.
-På denne store dag for efterskolerne – søndag den 25. september fra klokken 13-17 – er alle velkommen til at kigge forbi, hvis man er interesseret i at få mere at vide om skolen eller bare er nysgerrig.
-Vi har gang i rigtig meget spændende, og alle glæder sig til at vise skolen frem, siger forstander Brian Andersson
Stidsholt har elever fra hele landet og specielt fra Nordjylland. Skolen tilbyder følgende linjer:
Fodbold – Håndbold – Svømning – Fitness – Badminton – E-sport med spiludvikling.
Der er søndag mulighed for at møde skolens engagerede trænerne og lærere – blandt andre fodboldtræner Jonas Petersen, der også er AaB-træner, håndboldtræner Helle Dam Dyhr, tidligere anfører på Y- landsholdet og fra E-sport linjen Danny Lee, der er diamondspiller i League of Legends.
De kan alle fortælle om, hvordan træning, boglige kundskaber og sociale færdigheder udvikles i et smukt samspil på Stidsholt.
-Et efterskoleophold på Stidsholt er en dannelsesrejse, hvor unge mennesker i fælleskab med andre udvikler sig og får styrket sine personlige kompetencer, så man står bedre rustet til ungdomsuddannelserne og til livet.
-På efterskolernes dag kan man møde vores kompetente medarbejdere og de altid positive og topmotiverede elever, der gerne fortæller mere om livet på Stidsholt, siger forstanderen.
Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole præsenterer en række nyheder til det kommende skoleår.
Nu kan eleverne også vælge mellem en række nye spændende valgfag (10. klasse): Spansk – Markedsføring og afsætning – Psykologi.
Dertil komme som noget helt nyt – en tilbud om en tur til La Santa Sport på Lanzarote.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterskolernes Dag byder på
mange nyheder på Stidsholt' til en bekendt