
Circle K må smide mad ud
– for en sikkerheds skyld
16. september 2016 - kl. 14:31 - af 020838
Den forholdsvis lille røgudvikling torsdag morgen hos Circle K – tidligere Shell – på Aalborgvej har fået store konsekvenser, idet Circle K i samråd med Fødevaremyndighederne har kasseret alle former for fødevarer i butikken. De køres til destruktion hos Affaldsselskabet Vendsyssel Vest i Hjørring.
– Vi blev helt efter reglerne tilkaldt af Nordjyllands Beredskab, og i samråd med Circle K besluttede vi at tilkalde Fødevaremyndighederne, for røgen, der kom fra kortslutning i nogle el-installationer, havde sat gang i nogle kemiske reaktioner, så der var en vis fare for, at fødevarerne havde taget skadet. Derfor besluttede vi sammen at smide alt ud, få alt grundigt rengjort og derefter få nye madvarer i butikken, fortæller distriktschef Peder Mejlvang fra PRO Industri-Skadeservice’s afdeling i Dronninglund.
Tanstationen, som netop har skiftet navn og kæde, har en Elite-Smiley fra Fødevaremyndighederne som bevis på, at der er styr på fødevaresikkerheden. Men den hurtige og rigtige reaktion på røgudviklingen fortsætter Circle K med den bedste vurdering af fødevaresikkerheden.
Butikken på Tankstationen på Aalborgvej er på baggrund af hændelsen lukket indtil mandag morgen. Det er dog muligt at tanke brændstof, hvis man betaler med kort.
Se historien fra røgudviklingen torsdag morgen ved at klikke her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Circle K må smide mad ud
- for en sikkerheds skyld' til en bekendt