Skæve, Hørby og Dybvad<br> har en fælles fremtid

Skæve, Hørby og Dybvad
har en fælles fremtid

15. september 2016 - kl. 14:44 - af

I aften klokken 19 på Hørby Efterskole tager tre landsbyer i samarbejde med Frederikshavn Kommune fat på at forme fremtiden og skabe grobund for et stærkt landsbyfællesskab.

Skæve, Hørby og Dybvad vil lave en plan for fremtidige muligheder for udvikling og fællesskab i Din Landsby i 2013.

Borgere, erhvervsdrivende, foreninger og institutioner med flere i de tre landsbyer er velkomne til foreløbig fire planlagte arrangementer.

Torsdag den 15. september klokken 19 på Hørby Efterskole handler det om kickstart og foredrag ved fremtidsforsker Birthe Linddal. Hun sætter spørgsmålstegn ved borgernes intentioner med landsbyerne med dette input:

– Nye tider kræver nye svar. Hvis nu landsbyerne skulle starte helt forfra. hvad ville I så gøre – velvidende hvilke krav, den moderne verden stiller?

Byplanlæggere fra Tegnestuen Mellemrum deltager også i forløbet og vil med deres faglige blik på byerne komme med deres bud på byernes fælles fremtid og udvikling.

Det videre forløb efter i aften består i tre workshops:

Onsdag den 12. oktober klokken 16.30-20 med fokus på status og drømme. Det foregår i SFO’en i Hørby, og der er sørget for både børnepasning og mad, så tag endelig de små med.

Søndag den 6. november klokken 11-14 i Dybvad Søpark handler det om det professionelle blik ved Tegnestuen Mellemrums medarbejdere Ditte Lanng og Simon Wind. Overskriften er potentialer og vision.

Onsdag den 23. november klokken 16.30-20 i Borgerhuet i Skæve handler det om idéer og handling – nu skal der ske noget.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skæve, Hørby og Dybvad
har en fælles fremtid'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger