Venstre præsenterer oplæg<br> til budgetforhandlingerne

Venstre præsenterer oplæg
til budgetforhandlingerne

14. september 2016 - kl. 17:33 - af

Venstre går til Budgetforhandlingerne med åbent sind, åbne arme og åben dagsorden og præsenterer her partiets oplæg til budgetforhandlingerne, således som det onsdag aften vil blive fremført i Byrådssalen.

Venstres borgmesterkandidat Jytte Høyrup har sendt os dette oplæg:

Vi ser frem til de kommende forhandlinger og håber på det ender ud med et bredt forlig med alle byrådets partier. Vores forslagskatalog, som jeg med stolthed kan fortælle, er grundigt gennemarbejdet af alle Venstre’s gruppemedlemmer og indeholder fire overordnede punkter.

Fællesnævner for dem alle er – at Venstre ønsker en stærkere, mere tryg og innovativ Kommune, hvor vi får pengene til at passe uden skattestigninger eller andre folkefjenske forslag.

Men det kræver produktudvikling.

Og dermed mener jeg udvikling af de produkter vi har, men på en anderledes måde, således vi får skabt en gevinst, en balance og en mulighed for at fastholde velfærden.

V ønsker et mere trygt børne- og ungdomsliv

Børn skal vokse op i trygge omgivelser. Udsatte familier skal hjælpes og støttes – og helt konkret foreslår vi Familieafdelingen fra Børne og Ungdomsudvalget flyttet til Socialudvalget, hvor den sociale indsats kan samtænkes og der kan opnås synergieffekt de to områder imellem.

Folkeskolerne skal have ro.

Reform og strukturændringer, har drænet nok. Der skal ikke ske yderligere besparelser og daginstitutionerne skal gerne tilføjes yderligere midler således den tidlige indsats styrkes og vi på den måde foregriber at børn vokser op og vælger en forkert retning ud i et ikke-hensigtsmæssigt miljø.

Lige nu er der en gruppe eksperimenterende unge, som fylder meget.

Venstre ønsker en straks analyse af, hvordan vi kan omorganisesre SSP, klubtilbud og øvrige indsatser.

Det kræver en omtænkning af indsatsen for at imødegå problemer med vold, stoffer og udsatte grupper.

10. klasse skal fremadrettet drives af ungdomsuddannelserne. Det vil muligvis kræve ansøgning om frikommune – modellen er velkendt fra blandt andet Århus Kommune. At driften placeres anderledes, vil foruden en forbedring også give et økonomisk rationale.

Bedre vilkår for Erhvervslivet

Venstre ønskede i budget 2016, at der kom fokus på erhvervsvenlighed.

Vi må konstatere, at forslaget ikke blev fulgt til dørs.

Det stiller vi i 2017 som et krav.

Vi ønsker månedlige nøgletalsbarometer, som bla skal indeholde oplysninger om ventetid på byggesager, arbejdsløshed mv…. men også på flere andre område, vil det være positivt med faktuelle tal.

Beviseligt er det, at når der sættes fokus – så opstår forbedringer og besparelser nærmest helt af sig selv.

Budget for Arbejdsmarkedsområdet, er efterhånden kommunens største.

Nøgletal viser, at det er et område med basis for stor udgiftsreduktion.

På landsplan er der sket et fald på 1 procent i antal af kontant- og uddannelseshjælps modtagere. I Frederikshavn er der i samme periode sket en stigning på 10 procent

Hvorfor er der det – og hvem er det?

Medarbejderne i CAM skal have rum og retning, for at styrke det opsøgende arbejde, administrationen skal forenkles og der skal skabes en kortere vej mellem medarbejdere og ledelse.

Landsbypakke

Der skal udformes en kampagne for tiltrækning til yderdistrikterne – vi skal udvikle landsbypedelordning.

Lånepulje til rationel drift med det formål, at foreningerne samles i færre huse, skal være en mulighed og så ønsker vi friere rammer for Distriktsudv midler. Vi foreslår at bindingerne af midler til LAG-midler fjernes, så udvalget selv kan støtte nødvendige projekter.

Klare prioriteringer

Vi foreslår at alle udvalg, med undtagelse af skole og dagtilbudsområdet, afleverer 0,5 procent af driften til en fællespulje, som giver muligheder for at prioritere nye indsatser i kommunen.

Vi foreslår konkurrenceudsættelse af rengøringsområdet, indenfor Ejendomscentret.

Besparelse på midler der bruges til pressemedarbejdere – de pengene kan bruges til andre tiltag.

Vi foreslår en omorganisering af Energibyen. Vi mener der her kan opnås en besparelse ved at samtænke indsatser, der allerede sker i Forsyningen og i Udvikling/erhverv

Og så foreslår vi at afsætte flere penge til forbedring af vore nedslidte veje.

På den lange bane, vil det nærmest underminere kommunens økonomi, hvis ikke vi i god tid tager ansvar og opprioriterer asfaltbelægning.
Som I nok har bemærket, så er der flere af punkterne i Venstre’s forslagskatelog, der slet ikke kræver direkte investeringer

Det er sund fornuft, der er nem at gribe til og som dermed hurtig kan styrke økonomien.

Der er mange områder, vi slet ikke har berørt.

Det er et udtryk for, at vi har en dejlig kommune hvor mange ting allerede foregår på en utrolig fornuftig måde.

Vi har masser af tryghed og rationel drift, som vi kan være stolte over, vi glemmer måske bare at sige det.

På mange områder er det jo os der bliver kigget over skulderen af andre kommuner, for at kopierer vores guldkorn.

Vi håber vore forslag bliver taget godt imod, så vi sammen kan arbejdes os frem til ”en stærkere Fr havn Kommune”!

Med andre ord, hvis vi rører lidt i gryden og tilsætter et par krydderier, så får vi mulighed for at servere en mere smagsholdig ret – til samme kostpris. Det er da genialt!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Venstre præsenterer oplæg
til budgetforhandlingerne'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER