
Kritisk lav politibemandingen i Frederikshavn kommune!
12. september 2016 - kl. 7:21 - af Henrik Christensen
Redaktionen har modtaget nedenstående fra Mathias Rump Hansen og Lonnie Borreschmidt Jensen – DF Ungdom Nordjylland:
I den seneste tid er det kommet frem at der i Frederikshavn kommune kun er én politipatrulje på gaden, som skal dække hele kommunen fra Sæby i syd til Skagen i nord. Med flere voldsepisoder i Bangsbostrand i det sydlige Frederikshavn i den seneste tid, samt 2 levende feriebyer i Sæby og Skagen og ikke mindst det stigende antal af flygtninge og udlændinge i kommunen mener vi i Dansk Folkeparti’s ungdom at den nuværende politistyrke langt fra er tilstrækkelig!
I politiforliget, der blev vedtaget sidste efterår, står der at der skal være døgnbemanding på politigården i Frederikshavn. En sløjfning af døgnbemandingen ville kunne udløse flere patruljer på kommunens gader, men dette vil samtidig resultere i at anholdte vil skulle køres helt til Aalborg, hvilket vil betyde at vores eneste patrulje er væk i flere timer.
For at løse denne problemstilling vil vi finde yderligere midler til mere politi på gader og stræder, ikke alene i Frederikshavn kommune, men også andre udsatte områder i landet, ved at tage penge fra overskuddet der er kommet efter et langt lavere antal asylansøgere end ventet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kritisk lav politibemandingen i Frederikshavn kommune!' til en bekendt