
Whistklub starter sæsonen
…
10. september 2016 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen
Voerså Whistklub starter sæsonen mandag 26. september 19.00. Det sker i Voerså IFs klubhus, og herefter er det hver mandag hele sæsonen igennem samme tid og sted.
Hver spiller betaler kr. 50 – for 2 x 20 spil med præmieudbetaling to gange. Indskuddet på kr. 50 – er inklusiv kaffe med brød. Medlemskontingentet er til at overse, da det kun er kr. 10 – for hele sæsonen.
Generalforsamling afholdes mandag 10. oktober. Normalt plejer det at vare ca. 20 minutter, da det er kortspil, det hele drejer sig om og ikke for megen snak.
I Voerså Whistklub er der plads til alle. Det være sig både øvede, mindre øvede og begyndere. Er man begynder, skal man ikke holde sig tilbage, men bare møde op og se om det ikke er noget for den enkelte. Kniber det lidt i starten, er der altid hjælp at hente, ved at man spørger sig for. Er man interesseret og behøver flere oplysninger, kan man henvende sig til formand Folmer Hansen på telefon 98 46 01 26.
Tekst og foto Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Whistklub starter sæsonen
...' til en bekendt