
Personbil brød i brand ved
SuperBrugsen i Sæby
5. september 2016 - kl. 12:09 - af 020838
Brandfolkene var hurtigt fremme, da der mandag formiddag udbrød brand i en bil på parkeringspladsen ved SuperBrugsen midt i Sæby.
En mand havde parkeret sin Peugeot fra 2006 på parkeringspladsen ved SuperBrugsen på Chr. Pedersensvej, for at gå ind at handle, og store blev hans øjne, da han kom ud og så, at folk var i gang med pulverslukkere for at slukke en motorbrand i hans bil.
Nordjysk Beredskab blev tilkaldt og fik til sidst slukket branden, som har ødelagt hele motorrummet.
Indsatsleder hos Nordjysk Beredskab, Bo Isaksen fortæller, at det formentlig er en elektrisk kortslutning, der har udløst branden.
Ingen mennesker, dyr eller andre biler kom noget til ved branden, da bilen heldigvis var parkeret et sted, hvor der ikke holdt andre biler, og Falck har nu fjernet bilen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Personbil brød i brand ved
SuperBrugsen i Sæby' til en bekendt