To gange nøgen-wellness<br> i Sæby Svømmebad

To gange nøgen-wellness
i Sæby Svømmebad

4. september 2016 - kl. 11:06 - af

Lørdag den 1. oktober er der igen Naturist-svømning i Sæby, når Danske Naturister arrangerer Adam & Eva Wellness i Sæby Svømmebad.

Danske Naturister holder også Adam & Eva Wellness i Sæby lørdag den 11. februar 2017, og det  er de glade for i svømmehallen, idet arrangementet plejer at give masser af god omtale langt omkring.

Arrangementerne begge lørdage fra klokken 17-22 bliver en luksus-oplevelse for alle sanser.

Aftenen begynder med mulighed for vandaerobic, derefter er der saunagus i udendørs og indendørs sauna, en overdådig buffet for smagsløgene og saunagus med dufte og stemningsfuld musik resten af aftenen. Bliver det hele lidt for meget af det gode, er der både mulighed for en kold dukkert i koldtvandskarret eller bare at dampe lidt af i den udendørs wellnessafdeling.

Danske Naturister fortæller på hjemmesiden:
Her har vi fokus på velvære!

Har du brug for at koble helt af fra en travl hverdag og vende underskud til overskud?
Trænger parforholdet til ny opmærksomhed og gnist?
Mangler du en ide til en særlig venindeaften?
Eller vil du bare have varmen helt ud i tæerne i en kold vinter?
Så prøv Adam & Eva Wellness!

Det foregår i Sæby Svømmebads lyse og moderne wellness-afdeling med egne omklædningsfaciliteter.

Stort varmtvandsbassin, to boblebade, en klassisk sauna med duftolie, et dampbad med direkte adgang til “det kolde gys” vores 14 graders koldvandsbad er placeret lige i mellem damp og den traditionelle sauna. I løbet af aftenen vil der blive arrangeret flere saunagus.

Menu
Adam & Eva Wellness indeholder en lækker buffet inklusiv forret, der serveres klokken 18. Vin, øl og vand kan købes i cafeen. Kaffe serveres efter buffeten.

100 procent Wellness
Til Adam & Eva Wellness er velvære og afslapning i højsædet. Nøgenhed er det naturligste i verden og badetøj er en by i Rusland – ligesom det var det i de gamle Romerske termalbade – og ligesom det idag er almindeligt i Tyskland og Holland. Her dyrker vi den ægte wellness stemning med plads til alle og ingen tanker om badetøj eller deller. Her er alle former og størrelser en selvfølge.

Du er velkommen til at medbringe en badekåbe. Men vi tør godt love at du kan holde varmen uden!

Læs mere om Adam & Eva Wellness ved at klikke her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To gange nøgen-wellness
i Sæby Svømmebad'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER