På tur med fire uger ’gamle’ efterskoleelever

På tur med fire uger ’gamle’ efterskoleelever

3. september 2016 - kl. 8:54 - af

”Der er allerede gået fire uger…”. Sådan har det lydt fra flere elever, der nu har været sammen en måned på Hørby Efterskole og med et døgn på tur rundt i Østvendsyssel nu har afsluttet den første hele periode af efterskoleåret – introduktionsperioden, hvor fokus har været på fællesskabet i de grupper, elevernes færdes i.

Helt efter traditionen har elever og lærere på Hørby Efterskole indledt og afsluttet denne første tid på skolen med en tur for eleverne, og hvor den første tur – allerede i skoleårets første døgn – i høj grad bar præg af, at man skal snakke sig ind på hinanden og finde ud af, hvem alle de nye mennesker er, så er oplevelsen på turen efter de første fire uger, at man nu er et hold, hvor snakken løber frit på kryds og tværs. Det betyder, at noget så almindeligt som at få lavet aftensmad eller at afvikle en aktivitet på turen nu er anderledes naturligt i forhold til for en måned siden, fordi eleverne nu i stor stil har ladet maskerne falde over for hinanden.

Turen efter de første fire uger – ’Husturen’ – foregår i mindre grupper, og således havde ca. 25 af eleverne base i Professorens Plantage syd for Sæby – lige der hvor skoven afløses af strandengen, og hvor udsigten åbner sig ud over Kattegat, som man kan skimte i baggrunden, mens kødet steges færdigt på bålpladsens jernrist, og hvor flere benyttede lejligheden til dukkert i de stadigt sensommerlune bølger.

I den kommende uge tager eleverne fat på at forberede, at de skal have besøg af deres forældre på skolen. Det sker, når Hørby Efterskole i weekenden 9-10. september indbyder til forældreweekend, hvor forældregruppen får en god fornemmelse af både, hvordan deres børn bliver undervist her på Hørby, men også af de rammer efterskolehverdagen byder på.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På tur med fire uger ’gamle’ efterskoleelever' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER