
Indsamlingen til Skovlyst er
kommet nærmere målet
3. september 2016 - kl. 0:28 - af pallew.dk
Der er nu indsamlet 112.485 kroner af de 180.000 kroner, som er nødvendige for at komme videre med arbejdet og projektet at bevare og renovere en vigtig del af Sæby’s historie – Skovlyst i Sæbygaard Skov.
En indsamlingsgruppe med rødder i Sæby Scenen er gået i spidsen for at samle de nødvendige penge ind – penge, der senere kan åbne for at få store beløb fra fonde med videre.
Hjælp os med at bevare en stor del af Sæby’s kultur og teaterscene Vi har brug for din hjælp.
Der samles ind til, at man kan betale for udarbejdelse af et prospekt, som skal illustrere og beskrive kulturhuset Skovlyst. Prospektet er afgørende for, at der kan ansøges og opnås støtte fra større fonde.
For Skovlyst trænger afgørende til en renovering. Frederikshavn Kommune har ikke mulighed for at støtte denne økonomisk, men borgmester Birgit Hansen har tidligt gået engageret ind og har formidlet, at ingeniørfirmaet Niras har udarbejdet en bygningsrapport der har vist, at huset er værd at renovere.
Der er beskrevet to modeller, som beløber sig til omkring 4 og 6 millioner. Hertil kommer udgifter til udenomsarealer.
Det er også lykkedes at finde en køber af grunden, som vil overgive den til et nyt fondsejet Skovlyst. Skovlyst ligger nemlig på en lejet grund. Købet af grunden er også en forudsætning for at opnå fondsstøtte.
For at det hele kan gå op, skal der således hurtigt skaffes midler til prospektet, som er afgørende for at opnå støtte fra fonde og i den sidste ende for, at man har en køber til grunden.
Vil du støtte – Mobilepay/Swipp 21355502 – bankoverførsel Spar Nord regn. nr. 9012 – kontornummer 1200 003930
Følg artiklerne i SæbyAvis.dk ved at klikke her – din lokale avis omtaler meget gerne indsamlingen og støtter hermed også projektet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indsamlingen til Skovlyst er
kommet nærmere målet' til en bekendt