Langs Vejen: Bakke Mureren<br> pynter på Sæbys gamle bydel

Langs Vejen: Bakke Mureren
pynter på Sæbys gamle bydel

1. september 2016 - kl. 17:38 - af

Sæby og Hjørring er forbundet blandt andet med Sæby Landevej og Hjørringvej, og omtrent midtvejs bor Bakke Mureren.

Ulrik Sørensen er murer og bosat i Østervrå, hvorfra han driver sit en-mands firma. Han har specialiseret sig i renovering af gamle bygninger og huse og har meget af sit arbejde i Algade i Sæby.

Her finder man det ene flotte hus efter det andet, og Sæby er berømt for den gamle bydel, hvor Algade spiller hovedrollen.

Husene bliver jo ikke så flotte af sig selv. Det kræver ejere, der vil og kan investere i vedligeholdelse, og her er det så, at Bakke Mureren kommer ind i kampen.

– Jeg har været så heldig i mange år at arbejde i Algade blandt andet med at restaurere og vedligeholde nogle af de bygninger, der ejes af kommunen. Det kræver tålmodighed og lyst til at arbejde med at renovere de gamle bygninger.

-Jeg synes, det er et spændende job, og så får man jo også snakket lidt med nogle af de mange mennesker, der kommer i Algade, fortæller mureren, der er en værdig repræsentant for et rigtigt håndværkerfag.

Ældste hovedgade i Sæby er Algade, der strækker sig fra Klostertorvet til Søndergade.

I nr. 3 ligger Clasens Hotel, der er en bindingsværksbygning opført i 1750, som i 1800-tallet fik sin nyklassicistiske facade i gult og hvidt.

Hotellet er blevet gæstet af kendte forfattere som Herman Bang og Gustav Wied i sidste del af 1800-tallet, indtil det i 1920 blev nedlagt som hotel og lavet om til De Gamles Hjem.

I nr. 7 findes Den gamle Dommergaard, opført som købmandsgård i 1848. Det moderne gennembruds forfatter Adda Ravnkilde (f. 1862 – d. 1883) boede hos sine forældre i dommergården fra 1881-83, hvor der er sat en mindetavle op for hende.

Byens næstældste rådhus (og nu også forhenværende politistation) stammer fra 1848 og er opført i senklassicistisk stil. Rådhuset ligger i nr. 14 og rummer i dag Sæby Turistbureau og lige ved siden af finder man Ravsliberen.

I forlængelse af Algade ligger Strandgade, der passerer Sæby Kirke ned mod Havnevej. Bygningen i nr. 2 er Det gamle Hospital opført i 1675 med et forhus fra 1565. Stedet fungerede som fattiggård.

Kilde: Wikipedia

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Langs Vejen: Bakke Mureren
pynter på Sæbys gamle bydel'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER