Derfor Nordjylland<br> – en del at være stolt af

Derfor Nordjylland
– en del at være stolt af

31. august 2016 - kl. 11:13 - af

Der er ikke plads til nordjysk beskedhed, når P4 Nordjylland og TV2 Nord under overskriften ”Derfor Nordjylland – en del at være stolt af” sammen med de nordjyske kommuner og Region Nordjylland sætter fokus nogle af de mange områder, hvor Nordjylland udvikler sig.

I den daglige journalistik hører vi om alle de problemer, som udkantskommunerne står med, men de positive historier, som kan inspirere andre til udvikling har ofte svært ved at trænge igennem. I en uge sætter de to medier fokus på de positive historier fra regionen.

-Vi vil belyse de problemstillinger, vi oplever i regionen, men også historier, der koncentrerer sig om det, vi er rigtig gode til i Nordjylland, og som vi måske kan dyrke endnu mere. Historier som kan inspirere andre, siger programchef på P4 Nordjylland Gitte Sørensen.

Naturen som en ressource, sammenhold fremfor ensomhed, de mange ildsjæle, morgendagens vindere og de nye nordjyder er nogle af de temaer, som der sættes fokus på.

-Vi vil fortælle gode historier fra Nordjylland, give eksempler på det, vi er gode til, og komme med løsningsforslag på nogle af de udfordringer, vi står over for både i dag og fremadrettet, siger chefredaktør på TV2 Nord Jesper Christiansen.

Projektet ”Derfor Nordjylland – en del at være stolt af” kulminerer lørdag den 10. september, hvor Nordjylland holder åbent hus. Her inviteres folk fra hele landet til Nordjylland, når der i de nordjyske kommuner arrangeres en lang række forskellige åbent hus arrangementer.

Virksomheder, attraktioner, klubber, byer og institutioner er med i det store arrangement, så borgerne den dag kan komme med indenfor hos en række forskellige aktører i Nordjylland.

En sådan begivenhed for en hel landsdel er aldrig set før, og det bliver en dag hvor hele regionen er i festtøjet og viser de nordjyske herligheder frem, siger Jesper Christiansen.

Den store åbent hus dag får naturligvis ekstra bevågenhed i både radio og tv.

– Vi ønsker med ”Nordjylland holder Åbent Hus” at sende et klart signal om, at vi i fællesskab vil skabe udvikling og være med til at skabe nye initiativer over alt i Nordjylland”, siger programchef på P4 Nordjylland Gitte Sørensen.

Borgerne kan allerede nu deltage i debatten på Facebook eller komme med forslag til nye initiativer i Nordjylland. Det er på www.facebook.com/Derfornordjylland

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Derfor Nordjylland
– en del at være stolt af'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER